Why so serious - Gabriel

Hun sukkede da han slap hendes hage, hvor svært kunne det være dit dumme pigebarn, hun kiggede på ham lidt undskyldene over hun ikke havde sagt det, men lige som hun stod der og kiggede fast i hans øjne hans smukke øjne fik hun sagt det uden varsel og uden at kunne nå at overveje det, "jeg kan lig dig" sagde hun hurtigt, hun blev helt rød i hovedet og blev helt tavs og stod bare og kiggede på ham, hun gik et par skridt tilbage mod sengen og satte sig med hovedet og blikket rettet mod jorden, okay hun havde fået sagt det, nu var det så hans reaktion hun frygtede at høre, men den kunne hun jo ikke holde tilbage som hun havde med sine følelser, hun turde ikke kigge ham i øjne, for.. hvad vis nu han blev sur, at han ikke følte det samme, nej hvad havde hun dog gjort, hun gemte sit hoved i sine hænder og sukkede mod sine håndflader

Et øjeblik havde han overvejede at trække sig tilbage i den tro at hun ikke ville sige det, men pludselig faldt det, hurtigt og uventet. Hun kunne lide ham? Det var der bestemt ikke mange der kunne. Han blinkede let overrasket og betragtede hende som hun trak sig væk og ned at sidde. Hans hoved søgte på skrå mens han studerede hende da hun skjulte ansigtet i hænderne. Hans bryn blev rynkede lettere forvirret, hvad var der galt? Burde det ikke være ham da fandt det underligt at nogen kunne lide ham? I stedet for gik noget brat op for ham.. vent! Hun kunne lide ham? Som i elske ham, eller kunne lide ham som i person? "Du kan lide mig..? Mener du kærlighed og den slags, eller mener du bare lide mig?" spurgte han lettere usikkert.

Ah for pokker skulle hun nu gå i detaljer for pokker da, på kærlighedes måden da hvad ellers, ja han var da dejlig som person men det indgik da i kærlighed gjorde det ikke, hun fjernede sine hænder fra sit ansigt og kiggede op på ham med røde kinder, "Ja.. Kærlighed" hvorfor var han så overrasket over hun kunne lide ham, hun lagde sig ned i sengen og kiggede op i loftet ventede hans reaktion på hvad hun lige sagde, hun sukkede og vende sig om så hun lå på siden og kiggede hen på ham og studerede ham, hans blik om der var noget.... ubehag eller noget.

Han spærrede øjnene op ved hendes svar. "Efter tre møder og du tror du har følelser for mig?" svarede han skeptisk. Det var da ikke umuligt, ikke at han nægtede at tro det, men det var da komplet upraktisk bare at falde for en fyr hun knap kendte. Det måtte være hendes sag, hans egne følelser? Ingenting, han følte intet for hende, den eneste gang han havde følt kærlighed var for moderen til hans datter, og hun var død for længst. "Hør.. du er sød og alt det.. men jeg tror bestemt ikke jeg er den rette for dig.." begyndte han. Han ville sgu da ikke såre hende eller noget, men lyve for hende ville han hellere ikke.

Tror.... hun satte sig op og kiggede på ham undrende, hun troede det sgu da ikke hun vidste det, og ja efter tre møder... man kunne da fandme godt havde udviklet følelser efter tre møder med en fyr, det kunne man da godt vis man kunne lide den fyr kunne man vel lide ham og sådan var det vel "jeg..." hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det, hun ville ikke sige noget til det. Hun sukkede, ikke den rigtige fyr for hende, selvfølgelig skulle han sige det, men hun vidste på en måde at han var den rette fyr for hende, ja efter 3 møder men hvem sagde man ikke kunne det, hun skulle aldrig havde sagt det det havde været dumt og nu sad hun i suppedasen godt nede i den, "hvad pokker er der glat med at have udviklet følelser efter tre møder med en fyr, det er sgu da normalt" sagde hun roligt men bestemt, hun kiggede spørgende på ham.

Efter hans mening kunne man ikke, men nu var det Gabriel der var tale om, han havde slet ikke følelser og hvis der opstod nogen former for følelser dukkede de sgu op efter ti-tyve møder, og at gå forbi hinanden og udveksle et hej eller en anden form for hilsen var ikke et møde! Hvad hun troede hun følte forstod han ikke, han var bare ikke god til det med følelser og det burde hun da vide. På den anden side havde hun jo bare været ærlig overfor ham, og han havde jo selv bedt hende om at sige det. Hans blik forlod hende ikke som hun svarede og han trak på de brede muskuløse skuldre "Måske men... hvad vil du have jeg skal sige? Du er skøn, sød og har en smuk krop... men jeg føler intet for dig.. måske noget venskabeligt eller lyst til at beskytte dig.. men det er det hele.." forsøgte han at forklar. For pokker, han hadede at snakke om sine følelser, og han hadede især at være så forsigtig og tøvende.

Åh.. fedt han følte intet og der havde hun stået som en eller anden idiot! og sagt hvad hun følte for ham, for pokker hun følte sig som et flop lige nu, hun havde bare lyst til at skride fra det her værelse gå fra ham og ikke se ham i øjne for det her var for pinligt men i stedet for at sige noget billede hun ved sit syede sår, for.. hun vidste ikke hvad hun skulle sige hun kunne jo egentlig ikke sige mere kunne hun, han havde fortalt sine følelser for hende, han havde ingen, hun havde fortalt hendes følelser for ham, kærlighed, men han kunne ikke lide hende på den måde og det var det hun havde frygtet, det efterlod hende i et mørkt rum inde i sit indre som hun ikke rigtig kunne slippe ud af, hun var... såret? var hun såret, det havde hun godt nok ikke regnet med hun blev, hun havde mere regnet med hun ville blive skide sur, men nej hun blev... såret, svageled, hun pillede stadig i sit sår som egentlig skulle have lov til at heale men det fik det ikke lov til lige endnu, det måtte vende for hun vidste ikke hvad hun skulle sige og derfor skulle hun have noget at tage sig til, det var nok ret dumt da det egentlig havde nemt ved at gå op og sygeplejersken havde udtrykkeligt at hun ikke måtte pille ved det for så ville det bare gå op, men det tænkte hun ikke over

Tavshed. Han havde sårede hende, det vidste han, men heller se hende såret end droppet godt og groft når han engang mistede interessen for hende eller fik følelser for en anden - hvilket næppe skete. Under alle omstændigheder havde han været ærlig overfor hende, og han mente selv det var bedst sådan. Han bemærkede at hun begyndte at pille ved sit sår, og efter at have stået og set på det i nogle sekunder trådte han hen til hende, satte sig på hug ved sengen og greb hendes hånd "Såret går bare op igen hvis du piller ved det" bemærkede han roligt. Han håbede ikke på et udbrud, om end det ikke ville undre ham om der kom en, han kunne bare ikke håndtere kvinder, fandt dem ikke ligeværdige og altid svage. Hans mening om det modsatte køn var langt fra godt, og det endte altid i misforståelser og skænderier.

Hun kiggede op på ham, mødte hans blik da han satte sig på hug ved sengen og greb hendes hånd, hun vidste da godt såret ville gå op vis hun pillede i det, hun sukkede og hendes blik låste sig fast i hans lige meget hvordan hun kæmpede imod, for hun kunne ikke se ham i øjne hun følte sig som en idiot da hun havde sagt det, han følte ikke det samme det burde hun havde vist, "det ved jeg godt, men... Jeg... Føler mig som en idiot" hun rev sig løs af hans blik og så ned i gulvet men hun holde fast i hans hånd den ville hun alligevel ikke slippe, ikke endnu.

Deres blikke mødtes, indtil hun fjernede det og svarede. Han rykkede tættere på sengen, endnu siddende på hud ved den og strøg let hendes kind med den anden hånd eftersom hun ikke så ud til at ønske at slippe den han havde brugt til at stoppe hende pillen ved. "Det skal du ikke... du sagde bare hvad du følte" konkluderede han på manglen af bedre at sige. Han smilede svagt "Vi kan altid være venner...?" forsøgte han efterfølgende. Han havde end ikke venner, så at han tilbød hende et venskab var bedre end ingenting. Endelig var han en nar, at tage hendes mødom, nyde hendes krop, og afvise hende når hun var mest svag. På den anden side havde han aldrig lovede hende noget.

Hun nød hans hånd mod hendes kind og sukkede, dammit.. Ja hun havde sagt hvad hun følte og det havde han også og at de ikke følte det samme var det der fik hende til at føle sig selv som en idiot, hun formåede nu at vende blikket mod ham, hun kunne ikke være bekendt at kigge væk når han prøvede at tale til hende, hun kiggede undskyldene på ham kort før blikket blev normalt igen. Venner... Hun kiggede på ham tænkte lidt, ville det være klogt at være venner vis hun havde følelser for ham, man kunne jo altid prøve og se om det gik godt, hun smilede til ham det første rigtige efter denne episode, hun nikkede det kunne de godt være venner, men betød det så de ikke kunne have sex mere der gik lidt panik i hende det kunne man tydeligt se i hendes øjne og det var også tydeligt hvad hun gik i panik over

Omsider så hun på ham igen som han talte til hende, og han faldt til ro igen ved dette. Hendes smil beroligede ham yderligere og dog, forsvandt det snart og blev erstattet af panik. I starten kunne han ikke helt se hvad hun panikkede sådan over, men sekunder efter dæmrede det og han brød ud i latter "Bare rolig babe, du skal ikke undvær mig krop" svarede han flabede. Endelig havde hun fået ham til at le, de skete ikke så tit, faktisk aldrig, og slet ikke en underholdt latter, skulle det ske, så var latteren kold og lettere ondskabsfuld. han kyssede hende på munden flygtigt og hurtigt inden han kom på benene igen og fandt en T-shirt i skabet som han nu trak på.

Hun kiggede på ham og smilede da han brød ud i latter han havde vist fundet ud af hvorfor hun gik i panik, hun blev lidt rød i kinderne men smilet, det søde smil var der stadig, hun kunne godt lide hans latter, "Godt..." sagde hun lettet, for hvem kunne undvære hans krop, det ville pine hende at se på hver gang hun mødte ham. Hum besvarede kysset med glæde og smilede da han kom på benene og gik hen og tog en trøje på, hun kiggede på ham og lagde hovedet på skrå, det klædte ham nu bedre uden trøje, hun gik hen til ham med et smil og da hun kom helt hen til ham tog hun fat om hans trøje kiggede lidt på den inden hun trak den af og smed den ved siden af ham og kiggede så på hans bar' overkrop og nikkede som om hun vurderede ham og lige havde fundet det rigtigt som en... Designer, hun kiggede på ham "det klæder dig bedre uden trøje" sagde hun og smilede drillende og kørte hånden blidt over hans brystkasse og betragtede den imens med eg tilfreds blik.

At det direkte ville blive svært at undvære hans krop havde han ikke lige regnet med at skulle få at vide. Nok havde hun ikke sagt det direkte, men det lå mellem linjerne, og han havde intet besvær med at tolke det overhoved. Hans blik veg ikke fra hende, ved hendes svar, nikkede blot og var derefter kommet på benene. Han havde knap fået trøjen på som hun havde rejst sig og var kommet hen til ham. Han vendte sig straks mod hende med et spørgende blik som hun tog fat om hans trøje. Pludselig var hun i færd med at trække den af ham, og han lod hende med rynkede bryn gør det blot for at se hvad hendes efterfølgende planer var. Som den var kommet af og smidt til side så han afventende på hende. Hendes blik gled over hans overkrop, imens stod han tålmodigt og ventede på hvad hun havde i sinde. Som hun nikkede bestemt, hævede han det ene bryn i et spørgende udtryk. Konklusionen kunne have fået ham til at bryde ud i latter igen, i stedet for smilede han blot underholdt "Jaså... så du vil have jeg går tværs gennem lejren, i bar overkrop... til alles skue? No problem" svarede han. Ingen vil have noget imod synet, damerne vil nyde det, fyrene vil finde ham irriterende, mere end han i forvejen var. Hendes fingre løb dog hen over hans krop, han gøs let ved berøringen men flyttede ikke blikket fra hende.

Hun smilede til ham af hans underholdne smil, når han sagde det på den måde var hun nu ikke så sikker på han skulle gå uden trøje tværs gennem lejren, hun tog lige et ekstra kig på hans overkrop nød synet af den smukke krop der stod foran hende hendes hænder vandrede stadig op af den, hun fik lyst til at knuge den ind til sig i et kram hun havde lyst til at give ham et kram, men ville han kunne lide... Fuck det, fuck hvad han kunne lide og ikke kunne lide, hun lagde armene om ham og knugede ham ind til sig i et langt kram, hun sukkede mod hans bryst som hun havde hovedet vendt mod og gav små blidr kys, mn efter lidt træk hun sig væk fra ham igen tog trøjen på gulet og trak den over hovedet på ham som han gjorde før og sat den på plads og rettede den til, hun kiggede op på ham og smilede kært til ham, han så meget flot ud nu, tænk at hun skulle undvære at se ham mens han trænede... Øv, hun bleev lidt trist over det men at han stadig var her fik hende i bedre humør.

Hendes opførsel var ham en gåde, og endnu mere undrede han sig over at han lod hende lege sådan med ham, koste rundt med, men han gjorde intet for at standse det. Hendes hænders vandring over sin krop standsede han ikke, han nød det, hvorfor skulle han så stoppe det? I stedet for vendte han blikket mod hende, så blot på hende mens han tøjlede de forskellige fornemmelser der skød gennem hans krop ved hendes berøringer. For at det ikke skulle være nok slog hun pludselig armene om ham i og omfavnede ham. Han stod et øjeblik og blinkede forvirret, endte dog med at lægge armene om hende, tøvende. Omfavnelsen sluttede, eller udviklede sig til kys på hans krop, og han lagde hovedet svagt tilbage og tilbageholdt enkelte suk, et par slap dog alligevel hans læber og han sukkede tilfreds. Hun endte dog med at stoppe, og han vendte igen blikket mod hende. Nu samlede hun hans trøje op, og trak den over hans hoved, han stak armene i ærmerne og lod hende rette den "Skiftede mening...?" spurgte han flabede.

Hun havde godt bemærket hans tøven ved hendes kram og det undrede hende ikke det var da også underligt at hun bare lige pludselig krammede ham men hun havde brug for et kram og der var ingen at kramme udover ham, men det glæde hende da at han iunne lide hendes små kys på hans bryst, det havde hun også regnet med. Ja hun havde skiftet menning han skulle ikke gå rundt med bar overkrop overfor lejrens piger nej det ville hun ikke tillade, det ville være den rene tortur, hun nikkede "Ja, det får du ikke lov til alligevel" hun smilede drillende til ham selvom hun ikke bestemte ovet ham prøvede hun alligvel bare for at se hvad der mon skete om han blev sur eller bare gav sig.

Ved hendes svar på det sidste rystede han blot på hovedet af hende "Lad mig gætte, du har ejerfornemmelser omkring mig, ønsker ingen andre tøser glo.. og vil beholde synet for dig selv...? Egoist.." drillede han. Nu var det jo han ide til at starte med at beholde den på og hun havde trukket den af ham, så det genert ham endelig ikke at hun gav ham den på og troede hun kunne bestemme, han lod hende i troen. Roligt samlede han sine ting sammen, nogle våben blev stukket i en taske inden han vendte blikket mod hende igen. "Ses senere.." sagde han blot. "Gider du lukke døren efter dig når du går.." han ventede ikke på svar, regnede ikke med hun ville sige nej, men vinkede og smuttede.

///Out

"Hvad nej... Okay jeg et egoist" hun smilede drillende tilbage til ham, for det var jo rigtigt det han sagde ingen andre måtte se ham han var hendes... Nej okay det var ikke op til hende at afgøre så det skulle hun nok ikke sige, hun smilede lidt af sin egen tanke gang. Hendes blik fulgte ham da han samlede sine ting hun smilede til ham da han vende blikket mod hende og sagde ses senere og... Gik så, hun nikkede af hans spørgsmål til sidst hun skulle da nok lukke døren, hun vinkede tilbage til ham, hun var faktisk glad denne gang da han gik ikke fordi hun vill have han skulle gå det ville hun så abselut ikke men hun blev ikke ulykkelig, for dette hade nu været ret hyggeligt og hun havde fået en rigtig god ven. Hun gik ud af hans værelse lukkede døren efter sig som han bad om og gik ind på sit værelse og sad i sin seng... Og ventede.

//Out