Why so serious - Gabriel

Ved hendes svar rynkede han brynene "Du vejer ikke en skid" svarede han og satte kursen ud mod døren. "Alle tøserne her i lejren er ved at knække midt over så tynde som de er... det kan da umuligt være sundt" tilforskel for fyrene så var pigerne virkelig tynde, nogen endda skræmmende tynde. Fyrene derimod var mere trænede, og kroppen så derved større og sundere ud end det modsatte (skønne) køn der nærmest led under hungersnød. Han gik roligt med hende i favnen, hendes vægt var ikke slet ikke til at bemærke. Pludselig kom han i tanke om mødet han skulle have haft med læreren "Pis!" mumlede han sammenbidt "Noget imod vi smutter forbi arenaen igen? Skal lige snakke med en lærer.." forklarede han.

Hun kiggede ned af sig selv, var hun for tynd... hun havde ikke tænkt over det så meget indtil nu men han havde ret hun var tynd, "er jeg for tynd" hun kiggede spørgende op på ham, det var ikke godt vis hun var for tynd, så måtte hun til at spise mere, og hun kunne i forvejen ikke spise mere end det hun allerede spiste, hun kiggede forvirret på ham da ordet 'pis' lød fra ham, men hun smilede blot da han forklarede dog lidt usikkert da drengen stadig kunne være der henne, men fuck it, hun rystede på hovedet "Nej, nej det har jeg ikke noget i mod" hun kunne da ikke sige at hun havde noget i mod det efter at han havde været så hjælpsom.

"Altså du vejer ikke af meget... ved ikke om du er undervægtig... prøv at spørge en sygeplejerske eller noget" nu vidste han ikke om hendes BMI var passende eller noget, men at spørge var altid bedre. Gabriel overdrev dog nok bare, det var bare lidt underligt at bærer et andet menneske der var så let. Han sagde dog intet mere dertil og fokuseret på det andet. Hun nikkede dog og sagde hun intet havde imod det, alligevel havde han bemærkede hun tøvede "Bare rolig, han gør dig intet.." svarede han forsikrende og hentydede til sønnen af Zeus. Knap 3 minutter senere satte han hende ned på en bænk "Vent her, jeg skal forsøge at skynde mig" sagde han og smuttede hen til en lærer hans blik havde spottede tidligere. De to snakkede sammen i et stykke tid, og Gabriel nikkede flere gange. En mindre cirkel blev dannet og flere elever meldte sig til for at prøve kræfter med ham. Han skottede hen imod hende inden han nikkede til læreren igen da denne bad ham gøre sig klar. Derefter trådte han ind midt i den ring der var blevet lavet og trak sit sværd klar til brug. Snart blev han omringede af fire modstander, og så gik det ellers løs. Han kæmpede, elegant og smidigt undgik han deres våben og sendte diverse slag efter dem, tøvede ikke med beskidte tricks eller spark når han kunne komme til det. Han var helt fordybet i kampen og glemte alt andet omkring sig.

Hun tog endnu et gik ned af sig selv og nikkede og kiggede op på ham, hun ville spørge en læge en anden dag, hun ville ikke være undervægtig det var ikke pænt, hun så ned på sin rystning og kradsede lidt i metallet, hun nikkede som et 'okay' og smilede svagt stadig med hovedet vendt mod rustningen, hun håbede virkelig den dreng var gået hen til sin hytte, hun kiggede op på ham da han satte hende ned på en bænk ikke så lang tid efter, "okay" hun nikkede, han tog bare den tid han skulle bruge der var ikke rigtig noget at lave derhjemme alligevel så at være ude var fint nok , hun kiggede efter ham som han gik hen til en lære og begyndte at tale, blikket blev endnu engang vendt mod hendes rustning og kradsede lidt i den igen selvom den nok ikke havde godt af det, men hun vidste ikke rigtig hvad hun ellers skulle lave, efter noget tid med blikket vendt mod rustningen kiggede hun op, først kunne hun ikke få øje på Gabriel men fik øje på ham kæmpe mod nogle elver, træning sikkert, hun kiggede på hans bevægelser, hun var imponeret det så ret godt ud det han lavede, ja han kunne helt sikkert få trænet hende godt, ingen tvivl om det så godt som han kæmpede, "imponerende" mumlede hun lidt for sig selv og hendes blik forblev på ham mens han så helt koncentreret ud om kampen.

Trods størrelsen formåede han at bevæge sig let, elegant, smidigt og præcist. Han slog den ene ud efter den anden og inden længe stod han alene oppe mens de andre blev hjulpet på benene. Blikket gled opmærksomt rundt efter eventuelle andre der var dumme nok til at træde ind og udfordre ham, en enkelte gjorde dette, en høj slank kvinde, omkring hans alder. En datter af Afrodite. Hendes veninder stod og fniste ude i sidelinjen, dette bemærkede han ude af øjenkrogen. Blikket forlod dog ikke modstanderen der med forførende og elegante bevægelser trak sit våben og gjorde sit første udfald. Han trådte til side og hun mistede balancen for et sekund og tabte sin hjelm, blikket var rettede mod hende mens hun genvandt balancen, rettede sig op og slog ud med håret. Ham hævede det ene bryn velvidende at hun ville bruge sine evner på ham, derfor måtte han skynde sig igennem. Han gjorde derfor en række udfald som tydeligvis var svære at blokkere for hende, men pludselig standsede han brat op, blikket hvilede på hende og han kunne ikke rykke sig. For pokker! Hun trådte nærmere mens han kæmpede imod hendes evne, fnisen ude fra siden gav ham en ide. Han slap sit våben som faldt til jorden, hun trådte nu helt tæt på rakte hånden ud mod ham for at strejfe hans kind. Hans blik forlod hende ikke, og læreren så opmærksomt på dem. "Jessica.." lød hans stemme advarende, et tegn med fingeren fra Gabriel fik læreren til at tie og se opmærksomt på dem. Jessica lænede sig frem mod ham, lagde nu den ene hånd solidt mod hans kind for pludselig at gispe og vige tilbage. Han fnyste som han greb dolken i siden, med en hurtig bevægelse gled om bag hende og greb fat i hende med dolken for hendes strube. Eleverne klappede, pigen så utilfreds ud, han fnyste og slap hende inden han satte kursen mod Lynie men greb sit sværd inden. "Sorry tiden" sagde han mens han stak sværd og dolk på plads.

Lynie så opmærksomt på ham og grinte da han stod alene tilbage på banen og de andre skulle hjælpes op, han var god, det skræmte hende på en måde hun tænkte på hvad der kunne havde sket vis hun havde irriteret ham nok til han fik nok om han også ville havde gjort det af med hende, eller om det bare var trusler, Lynie spottede med det samme den slanke skønhed til afrodites datter trådte ind foran ham, hun fnyste da hun så pigen fik overbalance da hun styrtede mod Gabriel men han bare trådte til side, hun fik dog et lidt alvorligt blik da pigen tydeligvis brugte sin evne mod ham, hun rejste sig langsomt op da læren også trådte til men satte sig hurtigt ned igen da Gabriel løftede fingeren mod læren og han tav, hun kiggede imponeret, fascineret, da han faktisk vandt over pigen, hun klappede da alle andre også gjorde det, hun smilede da han kom gående hen mod hende og rystede så på hovedet "det gør ikke noget" svarede hun "det var underholdne at kigge på, meget fascinerende faktisk"

Et oprigtigt smil kunne nu ses over hans læber ved hendes ord, et smil det var langt større end de andre. "Jeg takker" svarede han med et skævt smil. "Kamp kræver finesse, ikke for meget selvsikkerhed, og et åbent og opmærksomt sind ... samt tålmodighed.. jeg kan forsikre dig om at du kan blive så god, blot du er tålmodig og udholden" svarede han med et skævt smil hvorpå han atter løftede hende op. "Jeg må dog indrømme hun var god.." kommenteret han og hentydede til Jessica, hun havde for sekunder haft ham i sind magt. Han satte kursen mod hytterne igen, kastede et blik kort ned over hende undervejes inden han atter rettet blikket forude. Inden længe trådte de ind i Hades-hytte, og han satte kursen mod hendes værelse, stoppede og lod hende åbne døren inden han forsigtigt trådte ind og satte hende fra sig på sengen.

Hun smilede da han takkede, smilte han virkelig.. wow han smilte mere end de andre små smil han havde givet hende, hun kiggede opmærksomt på ham da han blærede hende om kamp, hun havde ikke noget i mod det hun havde jo brug for det, hun nikkede til ham, hun skulle nok forsøge, bare hun kunne give ham Zeus sønnen en omgang, hun nåede lige at tage sin rustning inden han løftede hende igen og kiggede op på ham mens han gik med hende, hun gav ham et smil da han kiggede på hende, hun bemærkede at de kom til hytten og han gik ind og hen mod hendes værelse som hun åbnede døren til, hun smilede og lagde rustningen fra sig da han havde sat hende fra sig, hun lagde sig i sin seng med benet oppe så det støttede og sukkede og smerten var der ikke så meget mere

"Du banker bare på væggen hvis der er noget, noget andet du vil?" spurgte han blot ganske roligt mens han så afventende på hende. Han flyttede dog snart rustningen væk så hun kunne ligge der uden den til at forstyrre sig eller blive generet af det.

Ville han gå nu, ej ville han ikke nok blive, nu ville hun jo bare være endnu mere ensom, hun kunne ikke engang komme ud og gå nu, hun kiggede op på ham "vil.. vil du ikke blive her lidt" hendes stemme var usikker og tøvende, hun ville have nogen at snakke med og han var den eneste som havde vist han faktisk gad, hun kiggede bedende på ham

Han så på hende ved hendes bedende blik og tone. Skar en grimasse og kløede sig i nakken. "Jeg vil gerne i bad.." begyndte han. Han havde svedt i kampen og lugtede sikkert rædsomt, desuden skulle han smide rustning og våben. "Hvad med at jeg går ind og i bad og kommer igen om tyve minutter eller deromkring?" hvorfor han overhoved diskuteret dette frem for bare at smutte anede han ikke. Medlidenhed? Måske.

Hun sukkede, selvfølgelig skulle han i bad, hun kiggede ned i sengen, faktisk ned af sig selv, men hun kiggede op og nikkede så med et svagt smil på, "det lyder fint" hendes stemme var ikke usikker eller tøvende mere men normal som den plejede måske også lidt glad.

Som han fik hendes accept nikkede han svagt "Ses om lidt" sagde han inden han smuttede ud af værelset og lukkede døren. Han gik ind til sit eget og trak våben, rustning og tøj af inden han gik i bad. Han stod længe under vandet og tænkte alt dette igennem, brød sig ikke helt om sin egen opførsel men sukkede opgivende inden han forlod badet og trak i tøjet. Snart stod han på sit værelse iført en sort T-shirt og løse sorte bukser. Håret strøg han blot hånden igennem inden han stak fødderne i et par sko og forlod sit værelse. Han bankede på hendes dør, inden han åbnede døren og trådte ind. "Savnet mig" var hans første bemærkning lettere flabet.

Hun nikkede til ham og hendes øjne fulgte ham da han gik ud af værelset, da han lukkede hendes dør bankede hun hoved mod sin seng, det var et uheld, det var bare meningen hun skulle havde lagt det stille og roligt ned, hun ømmede sig lidt, men satte sig så op og tog sine bukser af og studerede det syede sår inden hun lagde sig under dynen, den var dejlig kold og beroligede hendes ben, hun sad blot og ventede på Gabriel..
Hun hørte en banken og smilede da Gabriel åbnede døren, hun grinte kort af hans bemærkning, men uden at sige noget, ja så havde hun faktisk savnet ham, men bare lidt, hun kiggede ned af sig selv og havde helt glemt hun sad med dyne på og hendes bukser lå på gulvet.. nå pyt nu havde han set det, hun var lidt af et rode hoved faktisk der lå forskellige ting hist og her

Hans blik faldt på bukserne som hun havde smidt og samlede dem hurtigt op for at smide dem til side inden han satte sig ved sengen og så på hende. "Hvorfor så stille... du plejer at plapre løs..." han kneb øjnene sammen og så indgående på hende mens han ventede på svar, det lignede hende ikke at være så stille. Hans mave rumlede svagt, jeps han var sulten, et blik på uret sagde der snart var mad.

hun smilede da han tog hendes bukser og smed dem til siden, pinligt, hun så på ham da han satte sig på sengen stille... ja hun var faktisk stille hun trak på skulderne hun vidste det ikke helt, hun smilede blot da hans mave rumlede, han var vidst sulten, "sulten?" hun kiggede op på ham med et lidt for venligt smil, eller det var ikke over venligt, men det var ikke lige sådan et hun havde givet ham før.

"Well.. I am.." svarede han. Det var vel ingen hemmelighed at han var ved at gå til af sult, men der ville være mad inden længe. "Når der er bad henter jeg nok så kan du få lidt sul på kroppen" sagde han og gloede lidt på hendes tynde arme og håndled inden hans vagt rystede på hovedet over det. Næsten skræmmende tynde disse piger var.

Hun nikkede det var hun faktisk også lidt, hun kiggede på ham og dækkede sig helt til med dynen da han kommenterede hvor tynd hun var igen, hun lagde mærke til han kiggede på hende og rystede på hovedet var hun virkelig så tynd, "er jeg virkelig så tynd" hun trak dynen op over hovedet og gemte sig, var det for meget, var hun virkelig så tynd at det fik ham til at ryste på hovedet af det.

Da hun dækkede sig til så han lettere undskyldende på hende "Du ser brænd godt ud, sorry, jeg kan bare ikke komme mig over hvor tynde I ser ud.." svarede han. At han lige havde kaldt sin halvsøster hvor.. lækker, tænkte han ikke videre over, nok var de søskende, men for pokker.. de græske guder hyggede sig med deres søskende, og at de havde samme far var underligt og noget man havde svært ved at forstå. Han havde en del halvsøskende, men ingen søskendefølelse overfor dem, de var fremmed.

Hun stak øjne op over dynen og kiggede på ham, det så nok lidt sjovt ud men det tænkte hun ikke så meget om, hun smilede selvom han ikke kunne se det, brænd godt ud... Hmm.. Hun trak på skulderne "det er vidst bare vores krops bygning" hun tog nu dynen væk fra sit ansigt og afslørede et lille smil på læben, et sødt lille smil som passede til hundehvalpe fjæset selvom hun ikke lavede det men kun smilet.

Det så sjovt ud, og han smilede da også svagt. Endte dog med at ryste svagt på hovedet over det og da hun tittede op over dynen igen smilede han blot igen. Ved hendes ord nikkede han enig "Små skrøbelig skabninger.." svarede han alvorligt. Kvinder eller piger, var skrøbelig, ikke alle, men de fleste, og fysisk var manden nok overlegen, psykisk nok den anden vej rundt desværre.

Hun smilede til ham men hendes blik var også lidt alvorligt "skrøbelige?" hun kiggede spørgende var det sådan han så kvinder og piger, hun satte sig op ved siden af ham "er det sådan du ser kvinder og piger som skrøbelige?" hendes stemme var ikke betydende eller noget blot spørgende og undrende

Han bemærkede skam hendes alvorlig tone og svarede dog ærligt "Ja for det meste..." svarede han med et træk på skuldrende "Ikke for at fornærme dig eller noget, men fysisk er I ikke meget værd, psyken er derimod i orden... jeg kender trods alt ordsproget 'bag hver mand står en stærk kvinde med et våben'.." han var bare ærlig, kunne hun ikke tage det var det hendes sag, det var nu engang hans mening om erfaring.

Det var nu lidt fornærmende men hun tænkte nu ikke så meget over det, hun gad ikke at bruge tid på at tale om hvor svage kvinder og piger var, det var hende selv og hun var ikke svag men hun ville ikke have en diskusion ud af det, "har du hele tiden vidst du var hades søn?" hun kiggede på ham spørgende

Fornærmende? Måske, han var endelig lidt ligeglad. Det var trods alt sandheden. Ved hendes efterfølgende spørgsmål så han overvejende ud "Nej ikke altid... jeg fandt ud af det da jeg var 9, og det var kun fordi mine evner blev ustyrlig at min mor fortalte mig det... så har jeg gået med handsker lige siden" svarede han og holdt kort sine behandskede hænder frem. De mørke handsker skjulte som altid hans hænder, gjorde de altid, og han bemærkede dem knap nok efterhånden.