Why so serious - Gabriel

Siden 9 år, det var godt nok en tidlig alder var det ikke eller var det bare hende som havde det sådan, hun kiggede på hans behanskede hænder som han holde frem, "er en berøring nok.." hun sank en lille klump og kiggede tøvende på ham "til at dræbe" hun kiggede på ham det var lidt skræmmende

En meget tidlig alder ja, men hans mor havde været tvunget til det da folk begyndte at falde døde om omkring ham. Ved hendes spørgsmål kunne han se frygten i hendes blik og tog hænderne til sig, trak handsken af og betragtede den lyse mandelig hånd "Det er det ja.." svarede han "Uanset hvor jeg bliver berørt på direkte hud har det den samme effekt, men handskerne sørger for det ikke sker ved noget jeg bevidst røre ved" forklarede han. Han rakte den ubehandsket hånd ud mod hende, forsigtigt og uden at røre hende "Jeg har dog opnået kontrol.. desværre smutter det når jeg er vred" det var grunden til at han stadig gik med handskerne, for at der ikke skulle ske uheld. Derved var det fuldkommen trygt at røre ved ham uden at der skete noget.

Hun betragtede hans hånd som han tog handsken af, hun kiggede på ham, man kunne slet ikke røre ham, det måtte være mærkeligt, eller det lød det lidt som, da han rakte hånden ud mod hende uden at røre hende veg hun ikke væk fra den, hun tog hans hånd i sin bare for at røre for at se om der skete men da hunn fandt ud af der ikke skete noget tog hun sin hånd til sig og smilede tøvende til ham

Hun lod hånden berøre hans, hvor hans egen summede og var utrolig varm sammenlignet med normale mennesker, eller folk generelt. Han betragtede hende roligt, og efter få sekunder slap hun hans hånd, langsomt trak han handsken på og kastede et blik over uret "Jeg henter noget mad" bemærkede han hvorpå han rejste sig og uden flere ord forlod værelset og satte kursen mod madsalen hvor maden ville blive serveret. Det tog noget tid at få fat i eftersom der var mange halvguder der stod i kø, men det lykkedes og han kom snart tilbage med en bakke fuld af mad, drikkevarer, frugt og dessert.

Hun kiggede efter ham da han sagde han ville hente mad og forsvandt ud af døren iden hun nåede at sige, efter han var gået rejste hun sig op godt nok gjorde det ondt men hun valgte så bare at gå på et ben, hun gik hen til en skuffe med tøj og tog så sit eget tøj af hun havde på til træning hun stod kun i undertøj og tænkte ikke overnat han kunne komme hvornår det skulle være det tog noget tid at finde nogle bukser som
Bare var lidt hyggelige at have på men til sidst fandt hun nogle små shorts, hun tog dem på og manglede nu bare en trøje, hun gik lidt rundt på værelset og kiggede efter en trøje

Gabriel havde ikke regnet med at hun havde forladt sin seng, og slet ikke at hun stod halvnøgen derinde, derfor bankede han ikke på da han gik ind, og med det samme gik i stå da hans blik faldt på hende. Han gloede åbenlyst, og ulejlighed sig end ikke med at vende sig om eller slå blikket rundt. "Hvis du hilste mig velkommen sådan hver gang jeg kom ind, ville jeg komme forbi noget oftere" sagde han blot flabede.

Hun gav et lille forskrækket gisp fra sig da Gabriel trådte ind af døren, heldigvis havde hun taget bukser på inden han kom ind men hun stod stadig med bar mave og halvvejs bh'en af, hun prøvede at finde noget at dække sig til med men der var ikke lige noget hun kunne nå fra der hun stod, hun smilede ikke af hans bemærkning blot vrissede hun lidt af ham, "vil du ikke lige vende dig om" hun kiggede på ham og rystede på hovedet af hans flabede smil, det var ikke spor sjovt det var pinligt! Hun blev helt rød i hovedet

Han satte bakken fra sig og smilede over hendes vrede "Vende mig om...?" han rystede svagt på hovedet af hende og kunne ikke dy sig for at træde tættere på mens hun rødmede frem for at skride eller vende sig om som hun bad om, hjalp han hende på med bh'en hvor han spændte den fast bagfra. "Du er kær når du rødmer" bemærkede han endnu engang flabede. Om han fik tæv eller ej hvor sin perverse bemærkninger var han ligeglad, lige nu var han temmelig meget underholdt. Han var en mand, og hun stod jo der og så total fristende ud, hvad havde hun regnet med?

Hun så usikkert på ham da han trådte hen til hende, hun skulle lige til at advare ham men lod vær da han hjalp hende på med bh'en hun så på ham med et svagt smil og rødmen var der stadig, mente han virkelig det eller var han bare flabet, hun kiggede rundt igen og fik øje på en lille trøje der lå og flyd på gulvet, hun gik hen mod den og samlede den op og trak den langsomt over hovedet og vendte ryggen til ham, hun havde frygtelig masse ar på hendes mave og det var ikke lige noget hun ville vise frem.

Hendes svage næsten usikre smil fik ham svagt til at ryste på hovedet "Jeg mener det faktisk" understregede han. Hun var så lys i hud og næsten bleg at farve var hende klædeligt. Som hun trådte væk og samlede en trøje op stak han blot hænderne i lommen og fulgte hende med blikket uden at sige mere dertil. Han betragtede dog hendes ryg med et blik der burde være forbudt når det var en søster, eller halvsøster han kiggede på.

Gjorde han virkelig hun trak trøjen over sig og vendte sig mod ham, trøjen var ikke så lang så man ville kunne se nogle små utydelige ar på hendes mave, hun gik roligt hen til ham og smilede da hun var gået ret tæt på ham "gør du virkelig" hun kiggede spørgende op på ham, hendes øjne var blide, mente han virkelig hun var kær når hun rødmede, rødmen sad stadig i ansigtet, kunne den ikke bare forsvinde, de stod måske lidt for tæt af søskende at være ville andre nok mene, men hun synes det var passende, deres kroppe var tæt på at strejfe hinanden men gjorde det ikke og deres ansigter næsten foran hinanden bortset fra hun var en del mindre en ham

Hun vendte sig om, kom hen mod ham og stillede sig helt tæt på hvor hans blik fangede hendes lige så stille. Han veg ikke tilbage, og gentog sine ord "Det gøre jeg" svarede han blot bekræftende. Det var ikke løgn, farven klædte hende, men det var tydeligt at hun ikke havde fået den komplement før, ellers ville hun næppe reagere som hun gjorde nu. Han hævede hånden strejfede hendes kæbe og hage inden han lod hånden glide ned langs siden igen. Hans veg forlod fortsatte ikke hendes.

Hun smilede til ham da han bekræftede at han synes hun var kær, en blid lille pige stemme forlod hendes læber "Tak" hun gik ikke tilbage da hans hånd strejfede hendes kæbe og hage, hun sukkede blot og kiggede op på ham, hun fik en underlig følelse noget hun ikke havde følt i lang tid, men hvad det var kunne hun ikke helt finde ud af, hun havde blot lyst til at strejfe hans kind, men lod vær for tænk nu vis det var for meget, man kunne se usikkerheden i hendes øjne

Han var ældre, dermed burde være mere fornuftig og træde tilbage. Mange - især det samfund man nu engang levede i - ville betragte det som fuldkommen forkert at de to stod så tæt på hinanden, og det var det! Deres forældre, derved guderne, havde gjort det til noget ganske almindeligt, så i princippet var det vel ikke helt så galt. Den lille pigestemme i form af et tak der brød hendes læber fik et svagt skævt smil frem over hans læber, uden at han svarede. Usikkerheden i hendes blik kunne han ane, og det fangede hans opmærksomhed hvor han med en let bevægelse flyttede hovedet tættere på hendes, men derefter til side hvor han lod læberne strejfe hendes kæbe i et svagt kys der langt fra var et uskyldigt broderligt kys.

Hun smilede blidt da hun så hans skæve smil, hun lagde faktisk ikke mærke til han ikke svarede og det var også lige meget, det var ikke noget hun behøvede, hendes blide øjne kiggede ind i hans for et øjeblik. Hun gispede da hans ansigt kom tættere på hendes og han kyssede hende svagt på kæben, hvad var det lige der skete, det var ikke bare et venskabeligt eller bror mellem søster kys, hun smilede kært til ham og fandt sin hånd på hans kind inden hun fjernede den og kiggede undskyldne op på ham

Han hørte hende gispe, smilede svagt ved det og måtte virkelig kontroller sig for ikke at gå videre, hendes hånd strejfede hans kind, og et øjeblik gøs han ved den blide berøring, noget han bestemt ikke var van til var den slags blide berøringer. Han trak hovedet væk og så på hende med et glimt i øjnene "Se nu der, du står og ser så fristende ud.." bemærkede han drillende.

Hun sukkede da hun bemærkede han trak sit hovedet væk og kiggede ned i gulvet, hun burde sætte sig hun burde holde sig i ro for at knæet skulle heale bedre så hun komme hurtigere igang igen, hun kiggede op på ham og grinte lidt, hun hade sit grin det var så mærkeligt, hun skulle til at tage et ekstra skridt hen mod ham da hun pludselige mærkede smerten snige sig ind på hende, hun sank sammen og gav en lille pive lyd fra sig da hun lande på gulvet, hun kiggede op på ham med smerte i øjne.

Hendes latter var absolut ikke grim, derimod sød, men det fik han ikke mulighed for at påpege. Han skyndte sig at sætte sig på hug ved siden af hende "Hey er du okay..?" han kunne se smerten i hendes blik, strøg lidt af hendes hår om bag det ene øre inden han rystede på hovedet og løftede hende op igen i bridestyle som han havde gjort tidligere, han satte hende på sengen igen "Det var meningen du skulle blive siddende" bemærkede han med en hovedrysten inden han kom i tanke om maden og greb bakken "Håber du er sulten" der var i hvert fald mad nok til at mætte mindst fire personer.

Hun kiggede på Gabriel da han satte sig på hug foran hende, hun rystede på hovedet, nej det gjorde ondt hun var ikke spor okay "det gør.. ondt" hun sagde det lige i det han strøg hendes hår bag hendes ene øre, hun smilede til ham da han løftede hende igen, hvor var hun dum hun skulle holde sig i ro og ikke fise rundt, hun kiggede på ham og nikkede, ja det var meningen hun skulle havde siddet der men hun kunne bare ikke holde sig i ro, "undskyld" hendes stemme var blid og hendes smil var kært, hun kiggede på bakken han havde med mad, der var godt nok meget mad der "der er godt nok meget" hun kiggede op på ham med et skævt smil.

"Jeg finder noget smertestillende når vi har spist" sagde han bestemt og skubbede bakken mellem dem så de kunne spise. Hendes bemærkningen om mængden fik ham til at smile "Jeg er en mand, vi spiser meget" bemærkede han drillende hvortil han greb fat i et stykke pizza og gav sig til at spise af det. Som altid smagte maden godt, og han nød det mens han betragtede hende roligt, samt hendes smil. Atter overvejede han hvad der endelig foregik her, men slog det hen da han alligevel ikke kunne få et svar.

Hun smilte til ham "Tak" hun kiggede ned på bakken som han stillede imellem dem og smilede af hans svar "Ja det er rigtigt" hun regnede ikke med hun kunne spise så meget men hun tog i hvert fald et stykke pizza som ham og begyndte stille at spise det, hun kiggede på ham med et sødt blik og tygger af munden "det smager godt" hun tog endnu en bid efter hun havde sagt det.

Han nikkede blot som hun takkede uden at sige noget dertil inden han smilede ved det næste "Godt, så spiser du resten" understregede han. han skulle nok formå at proppe mad i hende, det var han vist ret god til. Han tog selv endnu en bid af sin skive pizza og spiste den, og snart var den også spist færd, en agurk blev fangede og spist ligeledes. Hans blik hvilede ikke direkte på hende hele tiden, men tavsheden sænkede sig over dem mens de spiste.

Hun kiggede undrende på ham "du tager pis skal jeg spise alt det der" det kunne han ikke mene hun kunne dårlig nok få det første stykke pizza ned hvor hun lagde resten af pizzaen ned på Bakken i dag "jeg kan ikke spise alt det der jeg kan ikke engang spise det der" hun pegede på det sidste der var tilbage af pizza stykket, hun kunne ikke spise mere ikke at hun var prop mæt men hun var nok mæt til de næste timer, "jeg kan ikke spise mere" sagde hun sukkende ned på bakken, at han allerede havde spist sit fik hende til at tænke på at hun faktisk aldrig havde spist særlig meget da hun var lille.

"Jeps!" svarede han bestemt og så ret utilfreds ud da hun lagde sit halvfærdig pizza stykke ned. "Det der er ikke naturligt, en 17årige spiser mere end det der!" sagde han bestemt og greb fat i det stykke hun netop havde sat fra sig "Om jeg så selv skal made dig, åben munden" sagde han alvorligt og så hende ind i øjnene. Det var et under at hun ikke døde af sult, men helt ærligt! Så lidt kunne ingen blive mæt af.. og hun havde sikkert ikke spist noget siden frokost hvilket var for et par timer siden.

Hun kiggede på ham som han tog pizza stykket hun havde lagt ned op igen, ville han tvangs fordre hende, seriøst det kunne han ikke mene, hun åbnede ikke munden hun rystede blot på hovedet, hun var ikke sulten og ville altså ikke spise mere da hun ikke kunne mere og han skulle da i hvert fald ikke made hende, hun spiste selv "jeg er altså ikke sulten" hendes stemme var alvorlig hun var ikke lige til at bide skeer med når det galt at hun skulle spise meget mad, vis hun ikke kunne spise, spiste hun ikke så let var det, hun kiggede op på ham og pizza stykket han havde i hånden.