Friend or Foe. . . (Noomi)

han kiggede kort på hende ''beklager de smerter jeg har forvoldt dig, men jeg ved godt at det er utilgiveligt'' sagde han og samlede halskæden op, hvor efter han han kastede den let over til hende ''hvis du mener jeg er værdig til at være i dit selskab igen kan du enten give mig den, og hvis ikke kan du en senere dag kyle den i nakken på mig'' sagde han med et let smil, hvor efter han begyndte roligt at gå mod bålet med blodet der dryppede ned fra armen

uden tøven kastede hun den mod ham, så den landte om hans hals.

han tog halskæden og kiggede kort på den hvor efter han kiggede tilbage mod hende med et let smil, han gik et par skridt vidre mod bålet mens han drejde sig vidre mod bålets flammer med bogen i hånden, og en dunkende smerte i armen, han viste godt at han nok ikke ville kunne bruge sin højre arm den næste stykke tid, men det måtte vel være det hele værd... *så meget for at lære en enkel pige at kende* tænkte han kort for sig selv. . .

hun sukkede, lukkede øjnene.
hun var udmattet, men turde ikke sove..

anubis kiggede tilbage og tænkte at det også ville være bedst hvis han gik alene, blot for at sikre sig at ingen udover ham kom til skade.

*hmm mon hun har lyst til at tale yderligere, måske ikke. . .*

hun så lidt på Atka, der luntede livligt efter Anubis.
Hun sukkede kort og fulgte efter selvom hun havde ustyrligt ondt.

anubis kiggede bag sig med lidt overasket ansigt, at ulven ville følges med den som den havde bidt i, og eftersom at det ikke helt så ud til at være et pile skud på hans arm måtte han gætte på ulven havde bit ham, og kunne han ikke lade vær med at smile på trods af hans dum hed, for ikke havde forbundet sin arm endnu, hans syn begyndte halvt at sløre, mens han gik frem ad mod bålet og blev nød til at stoppe op for at kigge på armen, det føltes som om at han havde mistet alt for meget blod grundet af at han bare havde ladet sin arm bløde og dum som han var ikke forbinde det.

hun trak en ren forbinding frem fra hendes lomme mens hun gik over til dem.
''du ved godt at selvom du er halvgud, så kan du ikke tåle at miste for meget blod, ikke?'' hun så roligt på ham.
Hun vidste godt at han ikke havde gjort skade på hende med vilje. Så at hjælpe ham, kunne hun ikke undgå.

Hun tog forsigtigt fat i hans arm, og begyndte at ligge en bandage på der ville stoppe blødningen.
Hun så ham ikke længere i øjnene

''sandt'' han sukkede kort og begyndte lidt at smile ''du må sikkert tænke at jeg er en nar, og et fjols, af alle de ting jeg har gjort imod dig idag, og jeg forstår godt du ville havde slået mig ihjel, men min spørgsmål er bare, hvorfor gjorder du det ikke?'' han lod blikket op på hende med et lidt spørgende blik.

''fordi, hvis det havde været meningen at du skulle dø ved min bue, så havde jeg ikke været et sekund i tvivl.'' sagde hun bare, inden hun ganske langsomt blev færdig med bandagen.

''jeg ved bare, at Nemesis ikke ser det som din skyld at 'skyggen' var en idiot. derfor skal du ikke straffes, men skyggen.''
hun så nu på ham med dybe brune øjnene.

''sandt, dog undre det mig hvor den har kommet fra, for jeg har aldrig oplevedet noget ligne'' han rejste sig op og kiggede på bandagen som hun havde bundet, hvor efter han gik over mod bålet, og kiggede på hende ''du må undskylde det med dit tøj, efter det som jeg nu har oplevede kan jeg rene ud at dette her lige før ikke er første gang?'' han undrede sig lidt over hvordan denne væsen har formået sig at komme ind i hans sjæl.

hun rystede bare på hovedet.
''nope, det var det ikke.'' Atka så bare på dem og bakkede så lidt væk.

anubis kiggede på sin hånd ''så jeg gætter på at hullet i min hånd er dit værk, for at få mig passiviseret?'' han kiggede næsten som et stort spørgsmål tegn, hvor efter han rystede hovedet og kiggede nu mod bålet som de nærmede sig, ''men lad os i det mindste forsegle den, så den er under kontrol, fordi hvis vi slipper den fri kan den være til fare for lejren,'' han smilede lidt over at hun ved ved hans side ''og tak for hjælpen foresten.''

hun svarede ham ikke. hun gabte kort, og så bare på ham.
hun mumlede noget til Atka

*hmmm jeg keder hende nok* tænkte han kort og lod blikket kort på bålet som de nu ved ved at stå ved, han lod blikket i bogen og ledte efter noget til at kunne sikre sig at skyggen kunne blive forseglet. . .

hun så bare på ham, inden hun satte sig ved siden af Atka,

han satte bogen fra sig og begyndte at tegne en cirkel rundt om hvor efter han ændrede det så det lignede en labyrint med et tegn inde i midten som lignede det kvindelige symbolfor kvinde, men uden at toppen var lukked og en cirkel inde i midten, hvor efter han lod ordne ''εξαφανίσου σκοτάδι του αγνώστου, και πάντα να είναι φυλακή μέσα στο λαβύρινθο των πανευρωπαϊκών'' hvor efter han smilede lidt og hans halskæde som han havde på sig begyndte at lyse i midten, som om noget blev lagt ind i det, eller fjernet fra, men han smilede lidt men kort blev smilet taget væk da han mærkede halsen brændte og et brænde mærke ved hans hals kom frem hvor efter lyset stoppede og et skrig lyd fra hans indre lunger af en anden stemme.

hun så bare på ham, med et træt blik.
Hun var virkelig ved at falde i søvn på stedet.

hun gned ansigtet lidt

et let smil kom frem, hvor efter han var på vej til at gå ud af cirklen, men da han allerede tog det første skridt mærkede han at noget var galt, hvor efter hans øjne blev ændret fra det normale til sorte, og uriel havde nu halvt frit spil, med en krop som var dårlig nok brugbar. han kiggede roligt på noomi og ulven ''ser man det, keder i jer allerede?''han smilede halvt for sig selv og lod sig storme ind i ulven for at gribe fat kom halsen på den,med benene omkring maven, dog svag grundet det blod mangel kroppen havde mistet, samt de forskellige skader han havde fået af noomi gennem aften, mens hans desperat holdte fast om den mens hans højre arm blødte mere og mere ud af forbindingen, men den højre arm kunne ikke holde til presset og bliv svagere og svagere.. . .

Han var stort set lige kommet tilbage til lejren... Og hans første valg var at lede efter Noomi, og da han var utrolig dygtig til at finde folk han ville var det ikke det store problem for ham... Han havde fundet ud af at hun var ude i skoven med en eller anden af hades sønner... Han havde hørt om at han var ofte arrogant og uretfærdig så længe det gav ham sejr...

Han kom gående ind i det område de var i fra modsatte side som Anubis stod i... Han så direkte mod ham med mørke øjne... Der brændte sig ind i manden... Han var høj og tynd... Og havde det ødelagte tøj på Noomi sidst havde set ham i...

Noomi tog hårdt fat i Anubis, prøvede at holde hans arm i ro, og få ham væk fra Atka.

''slip ham!'' bad hun inden hun stirrede på Aydan.
Hun stivnede, da hun så hans øjne. De var så hårde. Så kolde.
Slet ikke den Aydan hun havde efterladt på hospitalet.

''Aydan, det.. det er okay.. Han gør mig ikke noget!'' hun prøvede at få styr på det rod som hun nu igen var skyld i.
Hun tog fat i Anubis og hev ham væk fra Atka, og maste nu Anubis mod jorden.

''Anubis, hør nu efter. Du kan komme ud af det her. Du skader andre, og ikke mindst dig selv..!'' hun stirrede ind i hans øjne, med sine egne mandelbrune.

et skrig af smerte kom igennem da hans halskæde begyndte at lyse mere og mere og brændte hans hud hvor efter lugten af brændt hud kunne lugtes omkring bålet ''det.. skaal.. du få betalt!! bare vent!!'' hviskede han kort hvor efter at anubis begyndte at vride sig i smerte og halskeden som han bar stoppede med at lyse.
brænde mærket han havde på sit bryst ændrede formen og lignede det tegn han lavede i jorden for at forsegle uriel, anubis øjne blev normale gule brune og ikke helt igennem sorte, han kiggede forvirret rund, ''er du okay!'' udråbte han kort hvor efter han prøvede at kigge på aydan og tilbage på noomi og viste ikke helt hvad han skulle gøre. . .men kunne mærke en dunkende smerte i sin højre arm, som blødte mere og mere, grundet uriel(skyggen) som pressede så meget ind på atka har det forvoldt så stor smerte at mere og mere blod fra hans arm løb ned. . .

Han trådte langsomt og forsigtigt tættere på dem begge... Mens han nikkede til Noomi om at han forstod godt at han ikke behøvede at være beskyttende overfor hende denne gang, hvilket han så ville lade være med da han ellers ville være arrogant...

Han trådte derhen... Og da han kunne se at manden blødte... Satte han sig ned, ved hans arme og rev lidt af sin trøje og forbandt hurtigt armen midlertidigt... Måske manden var et svin, men man hjalp stadig folk der havde brug for det... Det sagde hans værdier i hvert fald at man gjorde...

Han trak sig væk fra manden...

''Hvad har han gjort dig?''

''Han har ikke gjort mig noget Aydan.'' mumlede hun, selvom hendes bandager på stortsel hele hendes krop modsagde hendes udsagn.
Hun prøvede at få Anubis op og stå så han kunne få blod til benene igen.

Atka støttede Anubis mens Noomi så på Aydan.
''jeg troede du var på hospitalet?''

anubis lod sig støtte af atka og noomi dog iriterrede det ham at han ikke kunne stå selv, hvor efter en prøvede desperat at lade et blik på ham, han syntes personen virkede bekendt men var ikke sikker, han lod sig selv være tavs til han ville blive sport, der var noget over denne person som ikke stemmede over ens mens han kiggede ned i jorden, men så brændemærket på sit bryst, hvor efter et blik blev rettet op og han prøvede stædigt at støtte på sine en, og blodet faldt ned på hans føder og op igennem kroppen, han viste at han helt igennem denne gang havde dummet sig, men i det mindste var uriel sat fast inden i ham, i hvert fald indtil vidre.
Dog lod han et blik på sin højre arm som er blevet forbundet med en ny bandagde.