Friend or Foe. . . (Noomi)

hans øjne kiggede ind i hende, sort som natten og et let smil om hans læber bredte sig '' vi er ikke færdig, der er masser af pinsler og tortur for dig endnu, dette her numer kommer du til at bøde for, og det kræver nogle flere måneder på hospitalet!'' han lod med den frie hånd en lussing mod hendes ansigt og lod hende få vejret inden hun besvimet, han lod sig vende om for at få fat i hendes ben og satte sig på hendes lår hvor efter han rev et lille stykke stof af sig selv og bandt det om hendes ankler så hendes ben ville være nytteløse at bruge. . . for allerede efter dette nummer ser det ud til hun havde mere energi og tricks i baghånden.

en ting hun havde lært, var at give demhvad de ville have.
hun lå nu stille, tavs.
hun hev efter vejret, klynkende.

han rejste sig op efter at havde bundet hendes føder og samlede hende op på hans ryg, hvor efter han gik mod skoven, hvor efter han hende af sine skuldre da de var kommet nok ind i skoven, og lod hende ramme ned mod jorden.

hun bed sammen af smerte da hun ramte jorden.
hun prøvede at vride sig fri igen.

et spark mod hendes side kom, hvor efter han løftede hende op så hun kunne stå på sine ben og lod venstre hånd om hendes hals ''jeg ville personligt ønske at du var datter af afroditte, men at være datter af artemis er hellere ikke så tosset, hun har trods alt lidenskab og agrasioner'' en lusing fra højre hånd komme imod hendes kind

hun bed sammen, spyttede mod hans fod.
hun rystede svagt. hun holdte stadig kæft.

hun så ham nu i øjnene.

et let smil bredte sig om hans mund ''så nu vælger du endelig at se mig i øjne, det var dog på tide, og nej mit navn er ikke Sekhem som denne halv gud af hadess bliver kaldt, men hvad jeg virkelig hedder skal du ikke tænke på, men hvis du har dit liv kært så alyd, og strit ikke imod forstået?'' han lod bikket kort hundt for at finde et træ i nærheden hvor efter han tog frat om hende og satte hende op mod et træ hvor hun stadig kunne stå op, og gav hende et knæ i maven, mens en let latter inden i ham begyndte.

hun stivnede med knæet i maven. hun krøb sammen,
rystende.
hun så ned, og rystede på hovedet mens hun spyttede blod ud på jorden

han smilede lidt over blodet og lod hænderne tag fat hvor efter han vendte hende rundt og lagde hende mod jorden, og satte sig på hendes ryg og lod læder beltet som han havde stramme om hendes hals for at sikre sig at hendes vejre trækning ville være problematisk hvor efter han kiggede på hendes bundet hænder, og bandt dem op og tog fat så hurtigt han kunne og lagde dem over hendes hovede hvor efter han lagde rebet med munden og bandt med rebet hendes hænder. han rejste sig halvt op og tog fat i hendes bunde hænder og træk hende op og jog hende ind i det træ som var tættest og og hårdt fat på hendes bryst blot for at pine hende yderligere.

hun hev efter vejret.
følelsen af bæltet om halsen var kvælende. som om hun ikke kunne hverken få vejret eller skrige.

da hendes hænder blev bundet op, håbede hun på at han ville lade hende gå. men hun tog fejl. istedet blev hun holdt fast, og svunget ind mod et træ.

hun prøvede at hidkalde sin mor, eller måske Aydans mor. Men lige meget hjalp det.

hun gled ind i ubevidstheden, besvimede og blødte nu fra mundvigen, næsen og en lang rift i panden.

et let smil kom på hans læber, hvor efter en lussing ramte hendes ansigt ''at forsvinde er for kujoner!,troede artemis datter havde mere at byde på!'' hvor efter han tog på hendes hals og løsnede lidt på beltede om hendes hals og lagde hende på maven i nærheden af et trastame som var vælted,han lod sig flænse hendes bh, og tøj hvor efter han gav et hårdt slag mod hendes bag, for at se hendes reaktion, om hun nu ville vågne eller om hun nu gav fuldt stændig op..

hun så sin mor for sig, hendes skuffede blik over at hendes datter gav op.

hun fik tårer i øjnene, men samtidig også et raserianfald uden lige.
Da han slog hende igen vred hun sine fødder fri, hårdt. Hendes ankler blødte nu voldsomt.
Hun sparkede ham hårdt i maven, mens hun også vred sine hænder fri. Hun greb ham nu og halsen med en hånd og med den anden greb hun en gren som hun borede igennem hans håndflade.

hun var vred, men ikke vred nok til at slå ham ihjel. Hun havde for ondt til at så meget som overveje at påfører ham den smerte. Det måtte Nemesis klarer.
''ved Zeus og Hera, jeg forbander den dag du blev født..!'' hun spyttede ham direkte i ansigtet af ren vrede. Slap ham så og forsvandt op i træerne fra at skjule manglen på tøj

da hun greb fat i mod hans hals blev han overasket han havde slet ikke set det komme, hvor efter han kiggede på sin lidt blodig hånd nu ''så det er alt hvad artemis datter kunne køre, og ikke slå ham ihjel, trist, jeg håbede på noget mere,du skuffer mig!'' udbryd han men et skrig kom der efter fra anubis krop, det var som om noget prøvede at få fat i kontrollen igen, hvor efter hans øjne blev hans normale farve og han kiggede forvirret rundt hvor efter han kiggede på sin hånd med store øjne *hvornår er dette sket!?*

hun blev siddende i et træ lidt fra ham, gemte sig i skyggerne.
''Artemis er ikke kendt for at slå ihjel..'' messede hun for sig selv mens hun undersøgte sine sår. Det ville tage en evighed for hende at få renset sårene, og skjult dem.
Hun blødte fra ankler, pande, håndled, mund, næse og ryg.
Hun lignede næsten et lig.

Hun sprang for gren til gren, hen mod sin hytte. Bare Dallas og Jason ikke var der.
Hun fandt sine små shorts frem, og en ny bh. Derefter fandt hun bandager frem fra sin taske.
Hun nægtede at tage på infirmeriet.

''Artemis slår ikke ihjel.'' gentog hun igen.

anubis kigged rundt og så det flænsede tøj og tænkte kort for sig selv om hvad der mon havde sket, han gik over til det, mens han tog det med sin hån der ikke blødte, og duftede kort til det, det lugtede som noomi, men han var ikke sikker, hvor efter han kiggede på hånden, den blødte stadig, hvorefter han rev grenen ud og rev et stykke af hans tøj og forbandt det for at det ikke skulle forbløde, han gik tilbage til hytten og kiggede forvirret rundt, han havde næsten ingen ide om hvordan han havnede der, eller hvordan han kom hele vejen der til

hun havde forbundet hvert eneste sår, renset blodet væk fra ansigtet.

hun tog sin bue og pil igen, denne gang ikke vred. Men kold som is.
Hun bed sammen da hun havde svært ved at gå.

langsomt gik mod Hades Hytte.

anubis kiggede ud af vinduet for han synes havde hørt noget, og kiggede og synes han kunne se noomi, *mon snakken tidligere havde hjulpet?* han rejste sig for at gå ud til noomi og åbnede døren for at kunne snakke med deet, uden at vide hændelsen som før har sket.

en pil ramte ved dørkarmen, lige ved siden af hans hoved.
Hun havde direkte had i øjnene.
Hun gik op mod ham, med en dyb snerren i brystet.

Hun tog en bandage frem fra hendes lomme i hendes shorts, tog hans hånd, sammenbidt, og begyndte at forbinde den.

Hvis han havde husket noget so helst af hvad der var sket, så var han ikkekommet ud.

han havde ingen anelse om at han næsten havde kvalt hende derude.

hun slap ham da hun var færdig, tog sin pil var dørkarmen og vendte om på hælen.

da pilen kom, var det lidt af en chock for ham, ''okay, jeg tog fejl, men hvad er dette her om? er det fordi jeg ikke lod dig være, og snakkede med dig på verandaen?'' mens hun bandte hans hænder hvor efter han kiggede med et underligt blik, han forstod det ikke helt ''er det her en slags joke?'' sagde han kort og kiggede på hende

hun så ham i øjnene kort.
''dette er ikke en joke. det har det aldrig været. næste gang du taler til mig, Søn Af Hades, søn lover jeg dig at du nok skal møde din far igen.'' sagde hun hårdt.

Hun havde tydeligvis ondt, men det forhindrede hende ikke i at være grov

''truer du mig?, af hvilke grunde har jeg gjort siden du er blevet så fjendlig?, fordi det eneste hvad jeg ved har jeg jo kun snakket med dig?, med mindre du ved hvordan jeg fik det her?'' han løftede sin venstre hånd og viste hende den forbundet hånd flade som hun gennemborede med en gren.

''jo tak, det sår fik du til gengæld for alle disse'' hun strakte armene ud.

''det er til dit eget held at Artemis kun slår ihjel for ofringer.'' hun begyndte at gå tilbage mod sin hytte.

han kiggede overasket på alle sårene, og kunne ikke forstå hvordan, han havde jo dårligt nok lagt en finger på hende, i hvert fald ikke skadene, han lod sig trippe op ved siden afhende og kiggede med undrene blik på hende ''beklager men det sidste jeg kan huske er at jeg snakkede med dig i skoven og vi gik tilbage, og da jeg vågnede op var jeg i skoven, samt noget af dit tøj var der som var halvt omhalvt flået, hvordan er alt dette sket?'' anubis kiggede undrene på hende for han kunne slet ikke forstå alt dette, han tog ikke lige frem hendes advarelse alvorligt.

''du fik vidst et tilbagefald. du blev en rigtig nar..'' mumlede hun bare mens hun gik.

hun blødte endnu engang fra panden, og gned det væk, sammenbidt

han sukkede kort og kiggede på hende ''sæt dig ned kort og lad mig forbinde de sår ordenligt, eftersom det åbenbart har været min fejl. . .'' han lod sin ene hånd let på hendes skuldre for at lade hende stoppe op kort, dog havde han stadig helt glemt alt om at hans hænder var bundet og kiggede kort på dem hvor efter han bandt den op med brug af sin mund.