Friend or Foe. . . (Noomi)

hun så på Anubis.
*sladre om hvad?*

hun så på Aydan, og så derefter ned på sine bare fødder. Hun bed sig lidt i læben.
Allerede nu var hun gået mod sin mors ordre. Mod hendes idealer.

Hun sukkede kort og så nu på Anubis.
''næste gang du får et tilbagefald, så tøver jeg ikke..'' sagde hun stille

et let blik kom på atka *om dig og aydan, at rødme afsløre lidt dine holdninger* hvor efter han smil blev større ''det jeg glad for'' sagde han med et let smil og kiggede på hende ''men hvorfor tøvede du så sidste gang?'' han kiggede med et let drillensk blik, og viste at det nok ville være en lidt flabbet komentar, men lod blikket på ulven ''men jeg er glad for at du gav mig en chance for at kunne rette op på fejlen. .'' han kiggede på sin højre arm ''som var inden i mig, og jeg acceptere gerne at falde, hvis jeg ikke kan få kontrol over mig selv igen hvis denne person dukker op igen''

Han sad bare og kiggede og vidste ikke hvad han skulle sige... han kiggede bare ned både lidt slået og såret over at de ikke var i et forhold og så alligevel ikke...

Han sad bare og kiggede lidt ned...

hun krøb nu lidt sammen. Hun havde såret Aydan, hvilket hun aldrig ville gøre med vilje.
''jeg tror jeg går i seng drenge...'' sagde hun bare. Hun så lidt ned mens hun rejste sig, og gik hen mod døren.

anubis kiggede lidt på dem begge to. *har jeg sagt noget forkert?* hvor efter han kiggde på ulvet med et lidt bekymret ansigt, han viste godt at han kunne være en som talte over sig, men at såre nogle under prossesen var ikke helt hans tanke.

''Sov godt...''

Han kiggede kort på hende med et lille smil da han sgade et til hende... Men også kun fordi hun skulle vide at han ikke var mere såret end hvad han var normalt...

*ingen grund til at være såret Aydan... Hun er da stadig venlig...*

Han smilede for sig selv...

''godnat..'' mumlede hun bare til Aydan hvorefter hun gik ind i hytten og lukkede døren efter sig.

Atka så bare tilbage på Anubis, og derefter på Aydan.

et let smil kom på hans læber ''pas på hende ik? og hvis jeg nærmer mig og mine øjne er sorte, bide mig i bene så jeg ikke kan gå'' sagde han og smilede venligt på ulven, hvor efter han rejste sig ''godnat i to, og sov godt'' hvor efter han rejste sig og kiggede et blik tilbage mod hytten *sov godt noomi, og håber din ulv passer godt på dig, i tilfældet. * hvor efter et let vink fra hans venstre arm vinkede til de 2

''Godnat...''

Han sad bare og slappede lidt af... Han vidste godt han burde gå, men han var en smule nede så han orkede det ikke... Men hvis man ikke var tæt på ham eller kendte ham bare lidt kunne man nok ikke se at han var nede... Men det var han helt klart... Han var blevet lidt såret over at hun havde sagt det så nemt og blankt, som om det virkelig var sådan...