Friend or Foe. . . (Noomi)

Han stillede sig lidt væk og kiggede bare på dem... Han ville ikke gøre noget ved manden han lod til at have fået straf nok... Så ingen grund til at straffe ham mere nu... Det var det han tænkte...

''Okay han er vist også straffet nok...''

Han så på hende var hun slet ikke glad for at se ham eller hvad... Eller var hun bar chokeret... Eller var hun vendt tiulbage til at være mandefjendtlig...

''Er lige ankommet...''

Han smilede lidt...

''selv din mor kunne ikke forhindre dette. så meget for retfærdigheden.'' Hun drejede om på hælen og gik tilbage mod hytten.
hun var træt, havde fået en god omgang tæsk, og orkede ikke at rase mere af nu.

hun så ned mens hun gik, Atka blev hos de andre

anubis stod stædigt på benene, lod sig fast besluttet om at nærme sig over mod sin bog, hvor efter han kiggede lidt på sin arm ''jeg gætter på at du er søn af nemisis'' sagde han roligt, og kiggede lidt på ham, mens han fokuserede sin retning mod sin bog som lå et par meter henne ad, hvor han halvt om halvt kunne gå lidt lige, og holde sig på balancen men måtte tvinge sig selv til at sætte sig igen, og han tog bogen mens han ledte efter noget som måske kunne hjælpe ham, ''og velkommen tilbage foresten, og tak for hjælpen'' han prøvede at smile lidt over det, men han opgav at læse i bogen, han kiggede på aydan og der efter på atka ''skulle vi gå over og hjælpe hende, for at sikre at hun ikke kommer yderligere til skade?'' sagde han roligt mens han kiggede lidt på sig selv og der efter på aydan.

Han kiggede bare på hende kort... Hun havde ret i det hun sagde men han tog det ikke så tungt... Det var jo ikke at sige noget ondt om ham som sådan... Han var jo ikke sin mor... Han levede efter nogle af de samme værdier, men alligevel anderledes han var trods alt mere tilgivende end hende...

''Så lidt... Ja hun er min mor...''

Han svarede bare tamt... Han lod hende bare gå... Hun virkede ikke direkte såret og ked af det, men bare sur skuffet og irriteret... Så han var ikke sikker på om han skulle gå efter hende eller ej... Hun havde måske bare brug for at sove...

''Tror hun har brug for at sove... Men måske vi skal gå med for at sikre det?''

hun piftede højlydt hvorefter Atka hoppede lidt op af forskrækkelse, så på drengene og løb så efter Noomi.

Man hun skimte noomi på verandaen, hvor hun var igang med at pille sine bandager af.
Hun var tyndere end normalt, med sår overalt.

Hun gik ind i hytten, men lod døren være åben, mest af alt fordi det var møg varmt..
Atka så på drengene og satte sig afvendtende på verandaen

anubis tænkte om det ville være bedst at ligge sig til at sove, men om uriel så ville tag over viste han ikke, så han tude ikke helt tag chancen, hvor efter han satte sig på varandaen og lod blikket på ulven ''klare hun sig?'' anubis følte sig lidt dum over at spørge et dyr om dette, men dette her virkede anderledes, som om at den var mere.. menneskelig? dog synes han stadig det var en spøjst ulv, at være menneske venlig, til trods for at deres første møde var at den bed ham i armen.

Han gik med hen til verandaen... Ville gerne gå ind til hende men hun var så lunefuld... Så han turde alligevel ikke helt... Han satte sig dog heller ikke ned... Men stillede sig ved siden af døren og så lidt ned... Hvorfor kunne han dog ikke bare været dukket op noget før... Hvis han nu var løbet kunne han måske have nået at redde hende...

''Har du haft en god tid indtil videre... Udover at blive skadet?''

Han spurgte lidt højlydt in i hytten til hende...

''min halvbror vist mig lidt rundt... indtil vi skulle træne, så dukkede Anubis der op!'' mumlede hun, med et lille grin i stemmen.
Hun knoklede med at få sin bh op, hvilket hun aldrig plejede.

''Aydan, kan du ikke lige hjælpe mig med den her?'' spurgte hun frustreret da hun stod med ryggen til ham i døren, og fumlede med bh'en.

anubis fortsatte med at fokusere men lod en let hvisken af et trik han lærte af sin far ''παραδέχονται'' mumlede han hurtigt og stille, hvor hans skygge under sig viste noomi som stod med ryggen til og bedte om hjælp til hendes bh, så det ud til.
Han mumlede lidt igen og skyggen forsvandt, et let smil bredte sig lidt om hans læber hvor efter han kiggede på ulven for at se om den havde opdaget noget, dog håbede han ikke...

''Lyder træls...''

Ved hendes ord... Trådte han bare stille ind til hende for at hjælpe hende... og så kun skyggen kort uden at vide hvad den gjorde...

''Skal jeg nok''

Han gik for at hjælpe hende med at tage den af... Men holdt hovedet lidt nede for ikke at virke til at glo på hende...

da hun havde fået den åben lagde hun en arm om sin brystkasse for ikke at vise for meget.
så gik hun ind i hytten og fandt Aydan gamle flåede trøje. Den var blevet vasket, men duftede stadig af ham.

Hun tog den på, og gik ud til dem igen. Heldigvis var det nærmest en kjole på hende.

Hun så på Anubis.
''du ved godt at Atka sladre ret meget ikke?'' sagde hun bare inden hun kyssede Aydan på kinden.

anubis sad roligt og kiggede på hende ''selvfølgelig, han er jo din bedste ven, hvorfor skulle han ikke det'' anubis prøvede at forholde sit pokerfjæs mens han inden i fortryd at at havde lavedet tricket, *pokkers ulv, og mig som troede du var lidt sjov*

Han smilede lidt over det tøj hun havde på... Hans trøje som var alt for langt til hende... Og som så gav hende en halvvejs bar ryg...

Han nød hendes kys rigtigt meget... Det var rart at mærke hende igen...

''Godt at se dig igen...''

Han aede hende blidt over ryggen... Hvor hendes ryg var bar...

''yeah, Atka kan være rigtig kedelig'' grinte hun til Anubis.
Hunlænede sig lidt op af Aydan.
Hun smilede, bare en smule

der åbenede anubis munden ''hvordan ku du . . '' han tav sig kort og kiggede med et halvt iriterret ansigt som en 5 årig, hvor efter han kryssede armene over kors og kiggede på ulven *stop med at læse mine tanker!* tænkte han kort og sendte et lidt drillende blik på ulven

Han aede stadig hendes ryg hvor den var bar... Men undgik skader og sår meget behændigt... Han lagde forsigtigt en arm lidt om hende... Han vidste ikke hvorfor men det virkede bare så rigtigt at gøre... Det virkede så rigtigt at stå med hende... Selvom der var andre til stede...

''Hvad hedder du?''

Han henvendte sig til Anubis...

hun kyssede forsat Aydan op af halsen.

*du bad mig være den halvgud jeg er.* hendes stemme lød i Anubis hoved.
Atka bjæffede drilsk og puffede til Anubis

da stemmen i hendes hovede begyndte, kunne han ikke lade vær med at grine, ''mit navn er Sekhem em pet, men folk kalder mig bare anubis, og jeg er den første fødte af hades børn, og bare rolig, min ondskab er længe væk efter de par hundered år jeg har levet her'' sagde han venligt med mens hans blik ændret sig fra aydan til noomi, han smilede lidt og kiggede tilbage på ulven og blinkede med det ene øje i at han morede sig. *så havde du humor, når alt kommer til alt. . .*

Han sitrede meget let da hun kyssede ham... det ville nok ikke være synligt... Men hun kunne nok godt svagt mærke det...

Han aede hende stadig lidt... Han regnede med at han godt kunne hans navn...

''Ja og som du nok forstår hedder jeg Aydan...''

Han tænkte ikke så meget det gjorde han aldrig... Han var meget instinktiv...

''tro nu ikke at Atka ikke har humor. Hans humor er bare... indviklet'' grinte hun roligt.

hun lagde en arm om Aydan mens hun smilede lidt.
''Anubis, kan vi forvente et af dine tilbagefald snart?'' spurgte hun så.

''det håber jeg ikke, selv om jeg er lige så overasket som dig med resultatet af forseglingen, men selvom at jeg dog kunne mærke det sekundt før kan tog magten'' sagde han med en rolig stemme, og kiggede på de to med et let smil *dog viste jeg ikke at du var i et forhold, hvis man kan kalde det* han vendte sit blik igen mod ulven og smilede lidt

Han holdt bare roligt om hende... Og vidste intet om Anubis's tanker selvom han måtte ærligt indrømme at han ikke vidste hvad de havde gang i... men et forhold var ikke helt det han så...

''Hvad er der da galt med dig''

Han så på Anubis fordi det han hørte var jo at han led af et eller andet og ville få et tilbagefald... Som en der havde været ude i en ulykke...

''skal vi ikke bare kalde det 'skizofreni' indtil vi ved hvad det helt præcist er?'' spurgte hun og så på Anubis.

''og nej, vi er ikke i et forhold..'' sagde hun bare og slap Aydan langsomt hvorefter hun satte sig ved siden af Anubis.

Atka bjæffede roligt. ''ti stille Atka..!'' sagde hun og så rødmende ned

''lad os sige at det er skitzofreni, men at denne anden side elsker at tæve løs på folk, uden jeg selv bevist ved det, som du kan se på de sår noomi bær skyldes den negative side som er inden i mig, det var derfor jeg prøvede tidligere at forsegle den, for at sikre at andre og spicielt noomi ikke kom til skade'' han lod blikket på noomi *bare rolig, jeg slader ikke* han lavede et kort grimase som en fem årig.

''Okay... Men godt at høre du forsøger at kæmpe imod...''

Han kunne godt lide tanken om det... Folk der kæmpede selvom de måske ikke havde den store chance var et stort og godt menneske som fortjete hjælp og håndsretning...

Han kunne tydeligt mærke at de snakkede om et eller andet med deres ansigter og ansigtstræk... Men hvis han ikke måtte vide det var det jo sådan det var...

Han slap hende bare roligt... Og satte sig op af muren en meter fra hende...