Need a helping hand? //Ashley//

Ashley så bare mere og mere undrende og uforstående ud da han begyndte at måbe. "Hvad gør mit hår?" spurgte hun og prøvede at ignorere det at han lige havde sagt, at hendes hår gjorde noget der havde gjort hende smukkere. Dog var hendes blussende kinder et sandt bevis på at hun havde hørt det og at det rørte hende.

Hun nikkede lidt, så ned og tog en dyb indånding. "Jeg kan godt se på dig som mere end en ven," startede hun. "Men jeg vil ikke, jeg kan ikke klare det, for hvis det gik galt, så mister jeg dig fuldstændig, Aydan." Hun så op på ham med et trist og undskyldende blik. "Jeg tør bare ikke, Aydan, for samtidig med at jeg føler noget for dig, føler jeg stadig utrolig meget for Angus ... og ham vil jeg heller ikke miste." Hendes stemme lød utrolig forpint og hendes hårs gnister var lige så utæmmede som hendes følelser.

''Dit hår det gnistrer...''

Han smilede bare til hende og kyssede hendes røde kinde ganske blidt. Han havde ikke noget imod hun havde følelser for andre end ham, men hvis der nogensinde blev noget imellem dem ville han ikke have det selvfølgelig men det troede han heller ikke om hende...

''Så du tænkte det var bedre at vælge ham... Fordi mig ville du kunne have som ven? Og nu har jeg så fucked det hele op, ved at forelske mig så blindt i dig...''

Han sukkede og følte sig virkelig dum overfor hende... Han følte sig som et virkeligt svin overfor hende at han ikke kunne lade være med at rode med hendes liv...

Ashley så bare undrende på ham inden hun tog et par lokker ud og så på dem. Hun spærrede øjnene op og måbede. "Vildt." Var det eneste hun kunne få ud.
Hun slap dog lokkerne da hun mærkede hans læber mod sine kinder og hendes allerede røde kinder blev kun mørkere i farven imens.
"Nej, jeg ..." Hun sukkede trist og så på ham. Hun lagde sine hænder mod hans kinder og trak hans ansigt hen mod hendes inden hun pressede sine læber en smule hårdt imod hans og passioneret, men kort efter slap hun ham. Hendes hår stod nærmest op i vejret af de gnister hun udsendte. "Jeg ved ikke hvem jeg vil vælge eller hvad jeg vil gøre." Hun smilede en anelse til ham imens gnisterne i hendes hår faldt til ro. "Men jah, du har faktisk fucket det hele endnu mere op." Hun smilede sørgmodigt til ham og så ned i sine hænder.

Han blev slået fuldstændigt ud af det da hun holdt hans hoved og kyssede ham passioneret og lidenskabeligt... Hvad pokker hvorfor skulle de begge to være lige dårlige til det der med at lade være med at falde for hinanden... Han gengældte det dog så længe kysset varede...

''DU kan lade være med at vælge endnu?''

Han kyssed ehende på hende, så længe hun ikke var bundet til nogen, kunne hun vel egentligt bare gøre som det passede hende derved kunne hun vel kysse med dem hun ville og alt i alt gøre med folk som hun ville...

''Undskyld... Jeg fortjener dig vel slet ikke grundet det?''

Han så stille på hende, men lod hende ikke svare, da han bare kyssede hende lidenskabeligt igen... Han hviskede stille imod hendes læber...

''Undskyld... Men min krop har lyst til dig...''

Han følte sig en smule dum og klam...

Ashley nød følelsen af at slå ham sådan ud og nød hvordan hans læber føltes mod sine egne. Hun smilede over ham og rødmede ganske stille. "Det kunne jeg," hviskede hun hæst og drilsk til ham, og gengældte længselsfuldt kysset. Hendes hænder fandt op i hans nakke hvor hun begyndte at nusse ham ganske blidt inden fingrene begyndte at begrave sig i hans hår og trække ham tættere på. Hun sukkede en anelse over ham mod hans læber da han sagde, at han ikke havde fortjent hende, og selvom han ikke gav hende lov til at svare, ville hun heller ikke have svaret. Da det så var at han hviskede, at hans krop havde lyst til hende, kunne hun ikke holde en lille overrasket latter tilbage. Hun trak sig blidt væk fra ham og fangede hans blik. "Så din krop, har lyst til mig, men har du?" spurgte hun drillende og smilede frækt til ham. Endnu en gang havde hun det som om hun så sig selv udefra og ikke var sig selv, det var en utrolig mærkværdig følelse.

//Går nok i seng nu, så nat nat Og fuck jeg får ballade når Angus vælger at komme på igen xD

''Jo jeg har også lyst til dig... hvad med dig?''?''

Han tog hende igen på røven, men denne gang lid mere, mens han med den anden hånd nussede hende op af hendes inderlår ganske blidt. Han elskede det her... han elskede at ligge der med ehnde, og hvis hun var med hele vejen ville han bare elske det hele endnu mere...

Han kyssede hende og kyssede hende ned af halsen, mens han stille begyndte at trække ehndes trøje af ehnde... Han kyssede hende ned af halsen, og var ligeglad med at de var på hospitalet... Han kyssede hende bare lidenskabeligt...

Ashley smilede over ham, men nåede ikke at svare før han tog hende på røven. Et ret ufrivilligt støn gled over hendes læber og hun mærkede hvordan det tændte hende. Hendes åndedræt blev tungere og tungere jo længere op hans hånd kom, og hun spredte benene af ren refleks på grund af at hun nød det. Hun kunne mærke hvordan det dunkede i hendes underliv af ophidselsen og kort havde hun bare lyst til at flå tøjet af ham.

Hun gengældte kysset så længe det varede og lagde så hovedet tilbage da hans læber fortsatte ned ad hendes hals. Hendes læber var let afskilte og man kunne tydeligt høre hvor meget hun nød hans kys, dog stoppede hun hans hænder. Det var kun delvis på grund af stedet, men også fordi hun ikke ville fremstå som en billig bimbe, som alle kunne komme i trusserne på efter nogle få søde ord osv., hun vidste godt at det ikke var hans mening, men stadig, hun ville ikke gå videre. Hendes hænder blev ved med at holde hans et kort øjeblik mere inden hun slap dem og lod sine hænder glide om bag hans nakke igen.

//Okay, NU går jeg i seng xD Jeg ville bare lige svare en sidste gang

Han kunne lide at høre at hun kunne lide hvad han gjorde ved hende... han blev dog en smule overrasket over at hun nød hans hænder så meget at hun ligefrem spredte sine ben for ham... Han tænkte dog ikke på hende som billig... ikke når hun virkelig kunne lide ham og hun havde jo mødt ham før, og de var jo venner om ikke andet, så hun var slet ikke billig i hans hoved...

Han mærkede hun stoppede hans hænder og ahn hviskede derfor blidt til hende fordi han havde lyt, og hvis hun bare vilel andet sted hen var det okay...

''Vil du gerne andet sted hen og gøre det?''

Han kærtegnede hendes inderlår der hvor hun havde sluppet hans hænder, og ahns kyssede hende bare intenst...

//Jamen så godnat... Og hvorfor skulle du dog få problemer med ham?//

Ashleys kinder var røde og hendes åndedræt var tungt. Hun havde ikke rigtig tænkt over at have spredt benene for ham, hun kunne bare virkelig godt lide at blive nusset dernede, det tændte hendes utrolig meget, fordi hun nu engang jo var let påvirkelig. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre da han hviskede spørgsmålet til hende. Den del sf hendes hoved der stadig var fornuftig, råbte og skreg af hende, men det var kun en lille stemme i hendes hoved. Da hun lige skulle til at svare , kom hun til at tænke på Angus og hun slap Aydan modløst.
Hun gengældte kun kysset i kort tid inden hun fjernede hans hænder og tog dem i sine og slap hans læber ved at trække sig tilbage. "Jeg tør ikke, jeg kan ikke gøre det," hviskede hun hæst og så ned på hans hænder. Hun mente det virkelig. Hun så kort ned ad sig selv og skammende sig mere end hun havde troet muligt. Hvad var det hun sad og lavede? Hun ødelagde fuldstændig hele deres venskab, selvom det allerede var fortabt, følte hun, at hun såede splid og afstand imellem dem. "Jeg kan bare ikke klare tanken om at miste dig," hviskede hun halvkvalt og bed skamfuld tænderne sammen.

//Fordi han meget ejendommelig xD

Han forstod hende godt og han smilede bare venligt, kærligt og varmt til hende så hun forstod at der altså ikke var noget galt i at hun ikke kunne gøre det selvom han ville være ret glad for at hun ville gøre det med ham, fordi han havde virkelig meget lyst til ham. Han forstod ikke hvorfor han så gerne ville have hende...

''Det er okay... Men hvorfor tør du ikke... tror du at det vil skubbe os fra hinanden?''

Han troede mere på det modsatte... Han vidste ihvertfald at han ville føle sig tættere på hende og have lyst til aldrig at forlade hende mere hvis de gjorde det... Han kiggede på hende stille...

*Men alligevel skubber du mig væk ved at skifte sådan her...*

Ashley rystede på hovedet over ham. "Nej, vi ville komme tættere på hinanden," sagde hun stille. "Alt for tæt, Aydan." Hun så trist på ham inden hun så væk fra ham og bed sig i underlæben. "Jeg ender jo med at såre enten dig eller Angus, og jeg vil ikke såre men af jer." Hun så op og mødte desperat hans blik. Hun havde lyst til ham, hun havde utrolig meget lyst til ham, hvilket kunne ses på at hendes blik til tider strejfede hans læber. "Jeg kan bare ikke gøre det mod hverken dig eller ham," sagde hun igen, mest til sig selv. "Jeg er ikke sådan en pige, jeg holder mig til en, ikke flere." Hun så væk og ned på sine hænder og vred dem. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre mere, hun savnede sin ven Arc.

''er det fordi du er bange for at lukke mig helt tæt ind? Fordi du ikke vil miste mig hvis jeg først er helt tæt på dig smukke?''

Han forstod hende egentligt godt, men der var bare det at hvis han først kom helt tæt på hende ville han aldrig bare forlade hende. HAn ville aldrig forlade hende og lade hende i stikken, hvis det ikke var fordi hun direkte bad ham om at gå fra hende eller forlade hende på den ene eller den anden måde...

''Men smukke søde ashley... Hvis jeg er kommet tæt ind på dig, vil jeg ikke forlade dig og lade dig være uden at du selv beder mig om at gøre det...''

Han trak hende indtil sig og krammede hende bare...

''Men så må jeg vel give dig tid til at tage dit valg?''

"Nej, det er fordi jeg vil have dig som en ven, jeg vil ikke miste dig," sagde hun og så ham i øjnene med et sårbart og trist blik. "Jeg elsker dig jo ikke sådan som du vil have det! Jeg ender med at knuse dit hjerte, og så vil jeg hade mig selv og ikke kunne leve." Tårene begyndte at gøre hendes øjne blanke. Hun elskede ham, det havde hun gjort længe, og nu var hun så småt begyndt at kunne lide ham som mere end en ven, men det ville hun jo ikke ...

Hun rystede på hovedet over ham og lod ham trække hende indtil sig. Hun gemte sit ansigt ind imod hans bryst og sukkede. "Tak," sagde hun lavt og puttede sig indtil ham.

''Jeg ville ønske det var muligt, men desværre tror jeg ikke det kan lade sig gøre...''

Han kiggede stille på hende, og han lagde mærke til hvordan hun kiggede på hans læber, og han vidste nu at hun faktisk kunne lide ham som mere end ven, og det varmede hans hjerte, og han rødmede over det han lige tænkte på...

''Men søde jeg kan se på dig at du har indset det at jeg ser dig som andet og jeg er ret sikker på at du også ser mig som andet end ven?''

Han ville gerne have hende til at fortælle ham sandheden, og han skulle nok få hende til at kunne lide ham mere end angus, håbede han da...

''Så lidt.''

Ashley nikkede bare og så væk fra ham. "Det ved jeg godt," mumlede hun bare lavt. "Men jeg ville stadig ønske, at det var muligt." Hun sukkede stille og ønskede i sit stille sind at Aydan aldrig havde fået følelser for ham, fordi hun i sit inderste vidste, at hun ville ende med at miste ham.
Hun så hvordan han rødmede og vidste nærmest at hun nu var busted. Rødmen gjorde hendes kinder røde og hendes øjne blev smertefulde et kort øjeblik.
Hun krympede sig kort sammen ved hans ord, så væk inden hun kom med et lille, næsten useeligt, nik. Hun sagde ingen ord, men stirrede bare ned i jorden.

//Undskyld tiden, var til fredags café

Han vidste ikke at hun ikke troede på at der nogensinde kunne blive noget mellem dem, men alligevel troede han aldrig på at hun kunne være faldet for ham, han var jo bare ham..: Den dumme selvskadende dreng der aldrig havde været særlig venlig overfor nogen... Udover lige Ashley... Havde han set hende som andet end ven længe?

''Ashley... Der er intet galt i at kunne lide mere end en, men jeg forstår godt du ikke er glad for det da det smadrer dit liv lidt...''

Han knugede hende bare indtil sig. Han havde ikke lyst til at hun skulle være ked af det, men hver gang han fik hende trøstet så endte hun alligevel med at blive trist fordi det var ham.

Ashley var faldet lidt for ham, men det var stadig for meget. Hun forstod godt hvorfor, han var en virkelig skøn og sød fyr, man ville kun møde én som ham i hele sit liv, det vidste hun godt. Hun kunne let se dem sammen, men ... det virkede bare ... forkert ...
Hun følte at det var forkert når de kyssede, eller når hans hænder rørte hende, men alligevel føltes det så normalt for hende, så naturligt. Hun havde altid kun set ham som en ven, hvorfor skulle han også lige få følelser for hende? Hun havde ingen selvkontrol, så hun kunne ikke modstå nogen hvis vedkommende var utrolig insisterende, medmindre hun følte sig bundet sammen med en anden, så var hun nærmest immun. Men hun følte sig dårligt nok bundet, selvom hun gerne ville være sammen med Angus. Det stak i hendes bryst og hun gemte sit ansigt ind imod Aydans bryst. "Men du forstår det ikke," sagde hun lavmælt og dæmpet imod hans bryst. "Sidst jeg sås med Angus var vi i seng sammen, vi havde sex, Aydan, det betyder noget specielt for mig ... og nu sidder jeg her sammen med dig ..." Hun holdte et par tårer inde. "Jeg føler mig så ussel og beskidt." Hendes skuldre rystede en anelse og hun kunne ikke holde tårene længere. Hun lod ham med glæde knuge hende indtil sig, det gav i det mindste hende en smule trøst.

Han vidste ikke hvad han skulle sige til det hele. Han kunne ikke forstå hvad han skulle gøre, men en ting forstod han til sidst... Han skulle bare holde sig væk, fordi hun elskede Angus højere end ham, og jo det var nok egentligt heller ikke så sært, men han ville ønske det var løgn...

''Jeg forstår... Du vil ikke se dig sammen med mig... Fordi hvis det går galt med Angus vil du have mig som ven at støtte dig til?''

Han håbede ikke det var sandt, men han var desværre ret sikker på det... Han vidste ikke hvad han ville gøre den dag hun sagde til ham at hun ikke kunne se ham mere fordi hun havde valgt angus... men han vidste at det var sandt fordi han var ikke værdig til at have hende...

''Bare... Glem mig...''

han trykkede ehnde stille indtil sig...

Ashley slog ham da han sagde det, hvilket egentlig sjældent skete. Det var kun en let slag med knyttet hånd mod brystet. Hun så op på ham med allerede røde øjne af gråd og tårene stadig løbende ned ad kinderne. "Det er jo ikke fordi at jeg ikke vil," snerrede hun nærmest af ham imens gnisterne begyndte at løfte hendes hår op og hendes hænder, og generelt bare hendes krop, blev varmere, nærmest brændende. Tårene på hendes kinder dampede let op, så det faktisk kunne ses og hun blev kun varmere indtil hun lukkede sine øjne og fik styr på sig selv. Varmen der strålede ud fra hende aftog og hun fik sin normale nærmest iskolde temperatur igen.
"Lad nu være med at sige sådan noget, jeg kan ikke glemme dig, du ... du er min bedste ven, Aydan," sagde hun trist og så modløst på ham.

Han lagde mærke til hvordan hun reagerede og hun virkede slet ikke særligt glad for det hele... Han vidste slet ikke hvorfor hun faktisk virkede direkte sur på ham... han havde jo bare ikke verdens bedste selvtillid for at sige det mildt... Han trak hende indtil sig...

''Undskyld det var ikke for at sige noget ondt om dig... Jeg har, som du har oplevet måske, ikke verdens bedste selvtillid. Derfor sagde jeg sådan...''

Han forstod ikke hvad der lige skete med det hele Selvom hun var brændende varm holdt han hende indtil isg, men det han gjorde gjorde direkte ondt på ham, og han kunne mærke hans hud brænde der hvor hun rørte men hun havde brug for det...

''Undskyld... Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre... Jeg elsker dig, men fordi det er noget du er så trist af, ville jeg ønske jeg ikke gjorde...''

Han blev ved med at holde hende, og han havde flere steder på hans krop, hvor hans hud forblev rød efter at have holdt hende tæt...

Ashley så bare ret surt og mopset på ham. "Det ved jeg godt, men stadig," sagde hun bare lidt irriteret, dog egentlig stadig ret blidt. Han lod utrolig meget som hende selv, nogle gange. Hun sukkede over sig selv og så trist på ham uden at se hvad det var hun lige havde gjort ved ham og hvor meget hun fik ham til at lide.
"Det ved jeg godt, Aydan, men ..." Hun så ned imens hun ledte efter ordene, men valgte bare at skifte sætningen. "Og jeg ved godt at vi ikke kan være venner igen, ikke efter alt det her." Hun så ned og væk fra ham og fik først der øje på de røde plamager på hans krop. "Hva ... hvad!" udbrød hun og skubbede ham fik, bare for at få øje på flere af plamagerne. "Har jeg gjort det her?!" Hun var helt ude af sig selv og skubbede ham væk og faldt nærmest ud ad sengen, dog uden at komme særlig meget til skade. Hendes blik var bange og skrækslagen og hun anede ikke hvad der lige var sket, men et eller andet sagde hende, at det var hende skyld.

Han lyttede og denne gang valgt han ikke at spørge ind til hvad det var hun mere ville have sagt. Han lyttede bare til hende, og han hadede at han var skyld i at hun var blevet så varm, og derfor var skaden hans egen skyld... Han vidste ikke hvad han skulle sige til det med at de ikke kunne blive venner igen... Ihvertfald ikke lige med det første...

''Jeg er virkelig ked af det... ''

*Hvis det er nemmere kan jeg godt dø...*

Han tænkte det stille... Måske det faktisk ville være nemmere for hende hvis han bare gik hen og døde, det var jo nok ikke så hårdt at miste ham sådan da det så ikke var hende skyld...

''Nej jeg holdt dig indtil mig så det er min skyld... DU blev pludselig meget varm, ja bærndende, men du havde brug for at blive holdt om, og jeg vil gøre hvad du har brug for uanset hvor meget skade jeg blive påført...''

Ashley var fuldstændig forfærdet over at have kunnet forvolde skade mod ham. Og at hun overhoved selv ikke havde lagt mærke til det, eller heden for den sags skyld, som da måtte have været der, gjorde hende bare endnu mere bange.
"Det er jeg virkelig også," sagde hun trist og så ned. Hun ville aldrig have kommet sig over hans død, og hun ville have holdt fast i spøgelset af ham og aldrig lade ham gå igen, hun ville have hadet sig selv for at have ledet ham til det valg og aldrig kunnet være helt den samme igen.

"Undskyld ... undskyld, undskyld, undskyld," sagde hun, og rørte ham forsigtigt med sine nu kolde hænder på de røde mærker hun havde lavet på hans krop. Hendes øjne var forpinte og hun hadede sig selv for at skade ham. Hun var ret ligeglad med at han synes, at det var hans egen skyld, og hun var rørt over at han havde holdt om hende selvom det havde skadet ham ved en enkel berøring. "Undskyld," sagde hun igen.

''Jeg ved bare ikke hvad jeg kan gøre for at gøre det godt igen?''

Han smilede forsigtigt til hende. han ville så geren gøre et eller andet for hende, noget der kunne gøre hende gladere, men han kunne heller ikke lade være med at tænke på hvordan det samtidigt kunne forbedre hans chancer for at 'vinde' hende... Ikke fordi han så hende som et objekt...

''Det er okay... Jeg har intet imod det... Det er jo bare lidt smerte... Sød Ashley, jeg tog det valg selv, for at hjælpe dig... Og jeg vidste inden at du var brændede...''

Han tog hendes hånd og kyssede hende blidt...

Ashley smilede en smule over ham. "Det skal du ikke tænke på, okay?" sagde hun blidt og så forsigtigt på ham inden hun satte sig op i sengen igen og så på ham med et bekymret blik.
Hun rystede på hovedet over ham. "Du burde ikke have gjort det," sagde hun bare med et trist blik og rørte forsigtigt et at de mørkeste mærker hun havde lavet. Hun rynkede på brynene med et sørgmodigt blik. Han ville ende med at få massere af de har mærker hvis han fortsatte med at være sammen med hende, og tanken gjorde hende en smule bange og bekymret på hans vegne. Hendes kinder blussede da han tog og kyssede hendes hånd. Hun fandt det utrolig charmerende.