Need a helping hand? //Ashley//

''ALDRIG''

Det var alt han svarede på den del med at fortælle om hans liv. Hun skulle ikke kende til det, han var både bange for at hun ikke vilel kunne lide ham så, men han var også bange for at det bare ville gøre hende mere opsat på at beholde ham som ven, og han ville ikke nogen af delene... Han lyttede til hende...

''Ja og du taler med drengen der ikke længere kan fortælle hvorfor han har taget de liv han har taget... En der ikke længere kan huske hvor mange han har dræbt... En der har følt disse folks smerte på sin egen krop, fordi han hader sig selv... Min ryg, arret er ikke kun fra dengang... Jeg har selv skåret i den Ashley, jeg har et ar på langs af rygsøjlen for hver jeg har dræbt...''

Han sukkede og rejste sig stille op...

''Det er kun godt at du ikke ville kunne være sammen med mig som kærester...''

Han satte sig ned på en stol...

Ashley blev lidt overrasket hans svar, og en anelse såret. Hun trak bare på skuldrene. "Det må du selv om," sagde hun stille og smilede et lille skævt smil og så roligt på ham. Hun lyttede roligt og fuldstændig upåvirket af hvad han fortalte hende. "Og hvad hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad med hvor mange du har dræbt? Og hvad du har gjort ved dig selv?" spurgte hun roligt og med en utrolig blid stemme.
Hun sukkede lidt over ham og rystede en anelse på hovedet inden hun så op på ham med et små trist blik.