Need a helping hand? //Ashley//

''Ja jeg er 22... og du behøver ikke jokke i at jeg ikke ligner en...''

Han kiggede væk fra hende... Han var dog ret irriteret på sig selv og sin krop, men han lyttede dog stadig på hvad hun sagde... Han blev meget forvirret... Hun lød jo næsten som om hun prøvede at lokke ham til at blive ved med at kunne lide hende? Han blev meget forvirret men turde ikke sige noget...

''...''

Han prøvede dog endnu engang at sige noget...

''Hvorfor sagde han det var forkert?''

"Undskyld," sagde hun med et lille smil. "Jeg går bare ikke særlig meget op i alder og sådan." Hun smilede varmt til ham og rodede kort op i hans hår med et lille grin inden hun tog hånden til sig. Hun tænkte egentlig ikke hvordan hun opførte sig, hun var bare sig selv med ham og drillede ham på en venlig måde.

Hun trak bare på skuldrene. "Han sagde bare, at det var forkert, og han gav mig skylden for bruddet med sin gamle kæreste ... helt ærligt, de var alle sammen med på den, og så skete det bare ..." Hendes stemme blev lavere og hun endte med at mumle lavt og uforstående til sidst, men hun lagde ikke selv mærke til det, hun tænkte bare tilbage på den lille byttehandel hende og hendes halvsøster havde lavet, drengene havde været med på den og det hele, det var bare endt katastrofalt ...

''Det er der da heller ikke noget galt i at du ikke gøre sød...''

Han afbrød sig selv da det nok ikke var det helt rigtige at sige til hende, selvom han gerne ville sige det til hende. Han sukkede over sig selv... HAn var da også bare en kæmpe idiot når han ikke kunne lade være med at fucke med hendes liv?

''Øøhhh? NU ved jeg ikke om det er mig der er forskruet af den smertestillende medicin... Men slog de op fordi i havde haft en trekant eller hvad er det lige der er sket?''

Han så også lidt omtåget ud, så at han tænkte forkert ville ikke være helt underligt... Han vidste dog ikke hvorfor hun fortalte ham alt dette...

Varmen blussede op i hendes kinder da hun hørte hvad han var ved at kalde hende. Det var ikke noget der var normalt for hende, hun havde kun et kælenavn, som var Ash, forkortelsen af hendes navn, men søde? Det var hun nok aldrig blevet kaldt, eller Jov, men det var af hendes moster og med en helt anden betydning jo.
Hun sagde ikke noget til det, men smilede bare lidt forlegent til ham.

Hendes allerede røde kinder blev kun endnu mørkere da han spurgte om de havde haft en trekant. Hun rystede på hovedet så hendes hår fløj rundt. "Nej! Nejnejnej!" lo hun forfjamsket. "Vi byttede kærester ... Og havde sex med dem." Hun smilede skævt og fniste en anelse tøset. Hun rakte ud og nussede ham i håret da hun synes, at han så omtåget ud. Hun smilede varmt til ham. Hun fortalte ham det fordi det var grunden til at kaoset i hendes liv.

Hun rødmede? Han blev faktisk utroligt overrasket over at hun rødmede over at han sagde sådan... Han skulle vidst passe på med hvad det var han sagde til hende? Han ville nok komme til at gøre det igen... Eller sige andre sære ting som han ikke burde...

''Ahhh... Det giver også bedre mening... Men var det ikke også ret underligt at gøre smukke?''

Denne gang nåede han ikke at stoppe sig selv før han havde fået sagt det, og at han var faldet for hende var vidst mere tydeligt end nogensinde før... Han smielde bare blidt til hende... Han kunne ikke lade være med at være sød overfor hende... Han smilede bare...

Han kyssede hendes håndflade kort... Han så stadig lidt omtåget ud...

"Jo-ov, d-det var det nok," stammede hun, genert over at blive kaldt smukke. "Men sket er sket, så vi kan jo ikke ændre det." Hendes kunder var ildrøde og hun så ned i hendes hænder, som hun vred nervøst rundt. Hendes hjerte bankede lidt hurtigere end normalt og et enkelt, stærkt varmeudslag kom fra hende og gjorde hende ør i hovedet.

Da hun så endelig så op på ham og så hans smil, kunne hun dog ikke lade være med at smile igen. Hun kunne bare ikke lade være, et varmt smil poppede bare op på hendes læber og hendes blik blev varmere. Men det stivnede dog lidt da han kyssede hendes hånd og hun begyndte at se trist ud. Bare hun ikke mistede ham.

Han kunne godt forstå det haavde været sært, men lige der havde han ikke noget imod hvis han havde været den der havde byttet sig til at være sammen med Ashley... Hun var jo en virkelig flot pige, men vigtigere end det var hun så sød og dejlig...

''Hvorfor er det du rødmer sådan... Og gud hvor er her varmt...''

Han kiggede på hende og kunne godt se at han gik en smule for langt ved at kysse hendes håndflade... men som han var, kunne han ikke lade være med at forsøge på at få hende til at elske ham også... Han kunne jo virkelig godt lide hende...

''Undskyld... Jeg kan bare ikke lade være...''

Ashley dækkede forlegent sine kinder. "Det gør jeg bare!" sagde hun og krummede sig lidt sammen i stolen og prøvede nærmest at gemme sig fra ham, hun turde ikke at se på ham et øjeblik. "Det er mig der gør det, og jeg kan ikke stoppe det!" Udbrød hun frustreret og trampede ned i gulvet.

Hun tog en dyb indånding og åndede så tungt ud. Hun så trist på ham. "Det er okay," sagde hun med et lille, træt smil.

Han valgte at rejse sig op, og han gik over til hende, og satte sig ned på hug foran hende, og tog hendes hænder... Han havde selv oplevet det med ikke at kunne styre sine evner... Han smilede bare venligt...

''Søde... Der er intet galt i at du ikke har fuld kontrol... Det har jeg oplevet mange gange ned mine egne evner...''

Han smilede stille og så så hendes trætte og triste smil.. Han kiggede på hende lidt...

''Er du så trist over der med mine følelser? Og hvis du er træt kan du tage sengen lidt?''

Han smilede bare venligt...

Ashley så ned på ham da han havde taget hendes hænder i sine. "Jamen jeg er vant til kontrol," sagde hun frustreret og trist. Hendes evner havde ikke udviklet sig nogensinde, hun havde altid kunnet se spøgelser, sende dem til Hades og været utrolig stille.

Hun rystede lidt på hovedet og smilede bare træt til ham. "Jeg er bare udmattet pg frustreret over det hele ..." sagde hun lavt og klukkede lidt over hende selv. "Men det lyder fristende, det må jeg altså sige." Hun smilede til ham og rødmede lidt.

''Bare roligt... Det skal nok komme inden alt for længe... Jeg kan ihvertfald ikke forestille mig at det ikke skulle komme... Du virker god til at få kontrol over situationerne smukke...''

Han var selv en smule omtåget og derfor kunne han ikke lade være med at kalde hende smukke og søde. Det var simpelthen fordi det var det hun allerhelst gerne ville...

''Altså du kan ligge dig der selv... Eller også så bærer jeg dig derover, og så ligger jeg mig nok også...''

Han smilede bare skævt...

Ashley kunne ikke lade være med at smile over ham, men rystede dog en anelse på hovedet på grund af hvad han sagde. "Tak ... tror jeg," lo hun stille og smilede varmt til ham. Han var nu engang ret kær i den omtågede tilstand og hun havde faktisk aldrig oplevet ham sådan her. Det var rart, på en eller anden sær måde.

Hendes kinder brændte over hvad han sagde, og hun rejste sig hurtigt. "Du skal ikke bære noget med din ryg lige nu, Aydan," lo hun blidt og smilede til ham. Hun gik roligt over og lagde sig ned i sengen hvor han havde ligget og hvilet sig i lige før. Hun rykkede sig dog over til den ene side og klappede på den anden plads, for at bede ham om at ligge sig hos hende, mest fordi hun mente at han stadig ikke var rask nok til at skulle stå op selv.

//Undskyld tiden! Var hjemme hos en ven og er først kommet hjem nu xD

''Så lidt søde.''

Han smilede bare venligt og varmt til ehnde som hun sad der. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv og da slet ikke da hun lagde sig selv over i sengen, og så bad ham ligge sig hos hende? HUn var ihvertfald ikke god til at få hans følelser til at forsvinde... De voksede bare mere og mere...

''Hvor er du dog bare sød og dejlig...''

Han lagde sig op i sengen og vendte sig sådan at han kunne kigge på hende... Han havde lyst til at lægge armene om hende men turde ikke gøre det...

Ashleys kinders røde farve aftog sig ikke, tværtimod, den blev kun mørkere og mørkere med tiden. "Jeg hjælper ikke, gør jeg vel?" spurgte hun forlegent og smilede underligt genert til ham. Hun sukkede lidt og så endnu en gang lidt småtrist ud imens hun lagde armen under puden og krummede sig en anelse sammen i fosterstilling, som hun nu engang altid lå i. "Hvad gør vi dog, Aydan?" sukkede hun trist og smilede forsigtigt til ham.

Han var faktisk begyndt at tro at hun havde nogle følelser for ham andet end bare at holde af ham som en god ven... Han var faktisk næsten sikker på det, grundet at hun gjorde som hun gjorde, og meget af det gjorde man bare ikke overfor selv de tætteste venner...

''Ikke medmindre du forsøger at hjælpe mine følelser til at vokse for dig søde... Så nej... Troede faktisk lige at du kunne lide mig som andet end ven.''

Han smielde bare til hende og sagde ikke mere til den sag...

Ashleys kinder blussede kun endnu mere over hvad han sagde. "Det var ikke meningen," sagde hun forlegent. Hun var jo bare som hun var, hun tænkte ikke over hvad hun gjorde, hun gjorde det bare. Og hvis han havde sagt til hende, at meget af det hun gjorde, gjorde mig ikke overfor selv de tætteste venner, så ville hun ikke forstå det, fordi hun jo aldrig rigtig havde haft nogen venner før hun var kommet til lejren, og det var mærkeligt for hende. For helt ærligt, de eneste venner hun havde haft har været hendes moster, spøgelses Melanie og så Alex, som var som en storebror for hende. Drengevenner var noget der først var kommet her og hun havde stadig ikke fattet det hele, måske var det derfor at hun havde alle de drengeproblemer?

Han kiggede stille på hende og lyttede til hende, og der kiggede han ned i sengen hvor havde han dog været dum og tro at hun faktisk følte andet end venskab overfor ham... men hvorfor rødmede hun så sådan? Hvorfor sagde hun så ikke bare han skulle lade være? Man rødmede normalt kun hvis man kunne lide personen...

''Undskyld... jeg troede andet om dig...''

Han trak sig lidt væk fra hende i sengen, og lagde næsten på kanten, bare den mindste berøring kunne få ham til at falde ned...

Ashley så på ham med et nærmest såret blik. "Lad nu være, Aydan!" sagde hun med en allerede hæs stemme. Hun sukkede over sig selv og lukkede øjnene. Hun rødmede jo fordi at hun ikke var vant til at blive kaldt sådan og fordi at hun ... hun vidste det ikke! Hun var bare så snotforvirret på det sidste og vidste ikke ud eller ind. "Jeg sårer dig jo ..." sagde hun trist og så på ham med begyndende tårer i øjnene. Hun hadede det her, hun hadede at såre nogen, og især ikke ham. Han betød noget specielt for hende ... og nu var de ved at glide fra hinanden, og hun hadede det!

Han kunne ikke lide hun begyndte at græde og han rykkede sig over til hende, og han lagde armene om hende og aede hende ned over ryggen... Hun havde ikke såret ham... Han følte sig jo bare en smule dum over det... Det var det eneste...

''Nej søde... Du sårede mig ikke...''

Han kunne ikke lade være og han kyssede hende blidt på panden... det her venskab var godt og grundigt dømt til døden, det var der vidst ikke så meget tvivl om længere... Han håbede ikke hun ville begynde at date ham bare for at have ham i hendes liv... Han ville ikkke holdes for nar...

Ashley puttede sig bare indtil ham og gemte sit ansigt ind imod hans bryst og prøvede at ignorere det faktum at han ikke havde noget på overkroppen. Det gjorde hende varm i kroppen så endnu et varmt stød gik udfra hendes krop og hun stønnede pint imens hun tørrede nogle af tårene væk fra hendes kinder. Hun følte sig trøstet af ham, hvilket bare fik hende til at putte sig endnu tættere indtil ham. "Okay ..." mumlede hun lavt imod hans bryst og sukkede tungt imod det.
Hendes kinder, der endelig næsten havde fået sin normale farve, blev endnu en gang røde da hun mærkede hans læber mod sin pande og en let gysen gik igennem hende før hun kunne nå at stoppe den.
Hun ville aldrig kunne finde på at gøre det, at date ham bare for at beholde ham ... hun må indrømme, at tanken har strejfet hende, men blevet slået væk igen kort efter da hun ved hvordan han ville reagere på det. Han ville miste alt for hende, hvis hun gjorde det og han fandt ud af det, og det var både vennefølelser og alt andet også. Den risiko turde hun ikke at tage.

Han holdt hende bare ganske tæt indtil sig selv. Det var egentligt meget rart og dog, fordi han forelskede sig bare lige en smule mere i hende, hvilket jo ikke var det der skulle ske... Hvorfor kunne hun ikke også vare falde for ham? Han håbede virkeligt at det kunne lykkes, men han var nød til at glemme de tanker...

''Bare husk det... Du kan ikke såre mig... Jeg... Jad uv ed resten...''

Han kunne jo ikke ligefrem sig at hun ikke kunne såre ham fordi han elskede hende det ville bare ødelægge alting lige en smule mere... Han kyssede hende på kinden, fordi han ikke kunne modstå...

''Bare slap af...''

Hun var virkelig varm...

Ashley lukkede bare sine øjne og sukkede. Hun havde lagt sin kind mod hans bryst og så for en gangs skyld længe fuldstændig afslappet ud. Hun nikkede bare lidt til hans ord og sukkede endnu en gang, stadig med lukkede øjne. "Okay, Aydan," mumlede hun bare noget søvnigt.
Hun smilede egentlig bare over ham da han kyssede hende på kinden, hun sov allerede halvt og havde ikke styr på hvad hun sagde. "Du en værre lille én," mumlede hun lavt og nussede sit hoved mod hans bryst inden hun faldt fuldstændig i søvn til hans sidste ord.

Han holdt hende bare tæt indtil sig og kærtegnede hendes ryg med blide cirkulære bevægelser... Han nød det virkeligt at ligge der med hende, men han fældede nogle tåre da han jo vidste at hun ikke så ham som andet end en god ven... Og det gjorde ham lidt trist... Han ville gøre alt for at vinde hendes hjerte... Vitterligt alt der stod i hans magt for det...

Han blev bare liggende der til hun vågnede... Han kyssede hende engang imellem på kinden eller panden...

Ashley sov kun i en halv times tid og vågnede ved at mærke hans læber mod sin kind. Et lille smil bredte sig over hendes læber uden at hun tænkte over det og hun puttede sig tættere ind til ham. "Godmorgen," mumlede hun søvnigt inden hun gabte. Hun åbnede langsomt sine øjne og så hans kinder. En lille panderynken viste sig mellem hendes bryn og hun lod sin hånd ligge sig mod hans kæbe og lade sin tommelfinger køre let over hans kind. "Hvorfor?" spurgte hun bare stille og en anelse bekymret for ham. Hendes blik fangede hans og lyste kun af bekymring og varme.

//Smutter nok i seng nu, så godnat <3

''Fordi...''

Han havde ikke mere at sige til det... Han lagde sig bare og smielde varmt, kærligt og venligt til hende. HAn havde ikke nogen grund til at gøre andet... hell han ville sgu ikke give op på at vinde hendes hjerte... Ikke endnu... det vilel blive over hans lig at han ville give op med hende...

Han lagde sit hoved tæt på hendes så hans næse blidt berørte hende... Han smilede til hende...

//Godnat, og sov godt... Og undskyld jeg lige skulle rode i Ashleys liv. ^^'